Vi glemmer det aldrig.

11. februar 2020

Vinterferien er landet hos os alle 4 her i familien og den er tiltrængt efter flere omgange sygdom de sidste uger. Nu trænger vi til lys, sove længe og slappe af. Det ville være skønt med en uges tid med sne, klart frostvejr og sol til at give mere lys i sådan en ugestid. Vi glemmer aldrig de vintre hvor sneen har været knæhøj og ungerne kunne bygge huler og kælke. De bliver sjældne de vintre efterhånden på grund af klimaforandringer. Skræmmende men Mega hyggelige minder.

Vi hygger inde med god mad.

Indlægget indeholder reklame. Istedet for at hygge med sne og klart vejr, så hygger vi os med gode film, bøger og sove længe. Vi laver også god mad og i går lavede min søn og jeg en japansk inspireret lækker luksusret. Vi lavede Wagyu ribeye ammen med lækre grøntsager og nudler. Premium Wagyu kød har vundet guld ved den Australske Food Awards i 2017 og har ligeledes vundet medaljer ved Royal Fine Food Show i 2017. Wagyu kvæget går og hygger sig i Queensland, hvor de fodres med korn i minimum 350 dage. Prisen liger på omkring 1.000kr/kg. Det smager så englene synger.

Aldrig har vi smagt så velsmagende og mørt kød. Den helt specielle marmorering og kødkvalitet er unik. Det skal du give dig selv lov til at spise engang, hvis ikke du allerede har prøvet det og er blevet afhængig af det. Kødet blev leveret på den aftalte dag i forseglet frostbox med bud og det fungerede perfekt.



Vi stegte det på en rygende varm støbejernspande ( vejledende pris 1.439kr i den smukke Soleil farve )fra Le Creuset, hvis pander er eminente til at holde varmen og kan komme godt op i temperatur til sådan nogle bøffer her.

Derudover er træhåndtaget behageligt at arbejde med, da det ikke bliver varmt selvom panden næsten ryger. Le Creuset giver livstids-garanti på deres gryder og pander iøvrigt. Min pande måler 28 cm i diameter hvilket passer perfekt til vores familie. Dertil brugte vi vores Cocotte gryde til at koge nudlerne i. Den koster fra 1.149kr . Det smarte ved denne gryde er, at det indlægslåg som er inde i den og at gryden holder ekstra godt på varmen så kogetiden minimeres. Panden koster

Sådan gjorde vi.

Nudlerne ( 4 ringe fra pakken ) kogte vi 4 minutter i gryden og lod dem dryppe af i en sigte. Samtidigt blancherede vi en knold broccoli samt friske asparges og lavede karameliserede champignoner. De 2 steaks blev kun krydret med god salt og stegt på en rygende varm pande cirka 90 sekunder på hver side. Efter de første 20 sekunder tilsatte vi 2 spsk Lurpaksmør ( og skruede lidt ned for varmen ) og en frisk kvist timian på panden, som vi løbende dryppede over bøfferne på panden.

Efter de 3 -4 minutter tog vi bøfferne af panden og hældte nudler, rødløg, bønnespirer, broccoli, rød pebber og lidt soyasovs i panden og stegte 1 minutstid i kødets stegesaft. De 2 bøffer blev skåret i tynde strimler og lagt over nudlerne lige inden servering sammen med champignons. En smule pebber blev kværnet ovenpå sammen med lidt sesamfrø og lidt små friske tomater også.

Det er Gude-spise. Vi sad med tårer i øjnene af velbehag. 3 voksne blev mere end mætte og tilfredse. En kæmpe oplevelse at smage og det er svært at tænke på almindelig bøffer fra supermarkedet fra denne dag må vi indrømme. Bordet havde vi dækket festligt og farverigt op med de flotte frokost- samt pastatallerkener også fra Le Creuset. De koster ca 100-129kr stykket. Le Creuset samt kød er tilsendt mig til test og derfor markeret som reklame.

Opskrift på svampene:

1 bakke svampe renses og evt skylles samt skæres i kvarte.

1 spsk majs olie eller andet det tåler høj varme

1 spsk vinegar

2 spsk honning

2 spsk soya sovs

1/2 spsk ingefær

Alle ingredienserne blandes sammen i en skål så svampene er godt dækket af blandingen. Ovnen tændes på 175 grader og en bageplade med bagepapir sættes ind i ovnen. Svampe med lage fordeles ud på bagepapiret og bages i 15 minutter – vendes rundt og bages yderligere 10 minutter . Så er de færdige og klar til at lægges på den færdige ret.

I lørdags fik vi grillede spareribs med BBQ sovs også fra Mr Beff og vi har aldrig fået spareribs med så meget kød på før. Sprøde, saftige og smagfulde. De kan bestemt anbefales også.

De næste par dage er der også bagetid. Der er surdej på køkkenbordet og der skal laves fastelavnsboller. Hvis du vil sikre dig at se mine nyheder med inspiration og opskrifter, så tilmeld dig mit Nyhedsbrev.

Tak fordi du læste med og god vinterferie, hvis du har det.

Anne

Du kan måske også lide

Ingen kommentarer

Skriv en besked