Et godt valg.

15. januar 2020

Januar er startet våd og mørk efter Nytåret, og jeg nyder at vide, at lysere dage nu kommer. Mørket gør ikke meget godt for mig og heldigvist er dagene allerede tiltaget med lys i næsten 40 minutter mere end den 22. December. Skønt. Januar er tid til varme i brændeovnen, hygge med gode bøger og håndarbejde. Indesyslerier. Det kan være helt svært at lave et 100% godt valg af hvilket stof til håndarbejde, jeg skal vælge efter mit seneste køb i Tyskland.

Skønne hver og én ligger de der og kalder på min fantasi. Jeg valgte at starte ud med det øverste stof som er designet af Bookhou. Samtidigt havde jeg fundet mig et nyt lille taskemønster jeg gerne ville prøve at lave, så januar er startet kreativt allerede.

Filorga Global-Repair.

Forårets komme betyder også nyheder på andre fronter og jeg føler mig enormt priviligeret at have modtaget samples til test igen fra kvalitetsstærke brands. Et af de produkter jeg har testet de sidste 2 uger er den nye Filorga Global-Repair, som du finder i Magasin. Cremen kan bruges på 2 måder: Om dagen i et tyndt lag på ansigtet for at optimere fugt, pleje og minimere alderstegn. Om natten i et lidt tykkere lag på ansigtet, hvor den virker som en maske. Cremen har langtidsvirkende antiage-system og jeg suger den til mig i ansigtet de her dage.

Filorga Global-Repair.

Jeg har testet den de sidste 2 uger. Det kom som sendt fra himlen, fordi min hud fik en allergisk reaktion i juleferien over noget chokolade med nødder jeg havde spist. Huden kløede, var ekstra tør, irritabel og slap at se på. Det var umuligt for mig at rense med vand næsten. Hjælpen fik jeg via en god fugtserum fra Sensai, som jeg også tester pt og derpå denne Filorga Global-Repair. Den lette geleagtige konsistens var dejlig behagelig og kølig at få på ansigtet og smeltede nemt ind i huden. Den fugtede og gav ro selvom den indeholder fyldige aktive ingredienser til antiage. Du kan læse mere om Filorga på min blog lige HER. Et brand jeg er trofast mod.

Tefal Snack Collection

Vores køkken er ikke ret stort og skabspladsen er minimal. Derfor er køkkenmaskinen nøje udvalgt hos os til at være nogle vi virkelig bruger og har glæde af. En af dem er den smarte Tefal Snack Collection, som har lavet en maskine med et utal af muligheder til at lave sprøde lækre snacks i en fart.

Tefal Snack Collection

Jeg er startet ud med små lækre mini donughts der dufter og smager som citronmåne. Grundopskriften er fra dygtige Annemette Voss og så har jeg tilsat saft og revet skal fra en økologisk citron. De smager vidunderlige især med citronglasur på. Perfekte også til at fryse ned eller tage med i madpakken, som en ekstra lille dessert i en travl arbejdsdag.


Du finder Tefal Snack Collection maskinen fra omkring 5-700kr og kan så tilkøbe de plader du ønsker til lige dit behov. Jeg vil vise dig flere muligheder her på bloggen senere. Udover at være en økonomisk fornuftig investering pga de mange muligheder for både at bage vafler, pandekager, panini, donuts etc i én og samme maskine, så er det super praktisk at pladerne er lette at afmontere maskinen og bare putte i opvaskemaskinen. Hurra for det.

Næste projekt er at lave skønne, måske lidt sundere, Belgiske vafler i den. Det er da perfekt til en mørk Januar. Tak for at læse med og husk at være tilmeldt mit NYHEDSBREV , for at sikre dig mine nyheder og tips.

Kærlig Hilsen

Anne

Du kan måske også lide

1 Kommentar

  • Besvar Tina 16. januar 2020 at 7:54

    Godt Nytår Anne og tak for det gamle år 🙂
    Sikke et dejligt indlæg med al god hygge til en januar 🙂
    Jeg er gået hen og blevet meget glad for den karrygulefarve, så flotte stykker stof du har købt hjem 🙂
    En god kreativ januar ønskes herfra 🙂

  • Skriv en besked