Farver skal der til.

6. september 2019
Sofacompany

Vi har fået ny farverig sofa, men først vil jeg lige sige stor TAK for jeres gode modtagelse af mit første gratis symønster her på bloggen. Jeg er spændt på at høre, om nogle af jer har fået syet, så sig endelig til her på bloggen. Jeg har fået mange gode tips om hvad I også gerne vil sy og evt have et mønster på.

Multi-kurv.

Lige for tiden leger jeg med at lave et etui til strømpepinde. Jeg har haft overvejelser om, der skulle være flere rum i forskellige størrelser, om det skulle være til korte eller lange strømpepinde og især lukningen har været til stor overvejelse . Måske denne her model er det bedste og mest enkle, jeg lige kan blive tilfreds med selv.

Strømpepindeetui

Vi har skiftet stort ud.

Indlægget lavet i samarbejde med Sofacompany og er derfor reklame for denne del.

I Januar brød vores gamle flyder af en sofa mere eller mindre sammen. Den var godt brugt. Jeg havde haft mange gode timer både på langs og mere siddende i den. Den kunne rumme hele familien med 4 voksne og nu skulle jagten gå ind på en ny sofa. Aller helst ville jeg gerne have en gul sofa. Et stort skifte på flere områder. Både størrelsen af sofa men også rent visuelt at se på i stuen.

Gul blev til okker.

Sofacompany.dk


Vi har været på besøg i Aarhus ved Sofacompany flere gange. Altid blev vi godt modtaget og med stor tålmodighed hjulpet til at vælge både model og stof samt ben til vores store ønske om en flyder. Der var flere modeller at ønske sig. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi flød rundt i deres udstilling af møbler for at finde ud af, hvilken komfort vi ønskede os.

Denne model hedder Eddie og var et stort ønske hos mig. Farven er virkelig smuk og det samme er formen. Vi er bare ret høje herhjemme så den var lige lav nok i ryggen til os, syntes vi.

Sofacompny.

Det skulle være en sofa med chaiselong, fordi jeg bruger en del tid med benene oppe pga min gigt. En skammel kan være fin, men giver slet ikke samme støtte til mine ben. Træben var vi næsten sikre på at ville have, men hold nu op de fine glimmer ben er også fine.

Design selv.

Når flere skulle blive enige om en stor sag som en sofa hjemme hos os, så var Sofacompany´ s design selv, virkelig en stor hjælp. Vi brugte mange timer på at lege med former, materialer og farver i det program, efter at have valgt vores grundmodel Astha. Design selv er en proces, hvor der laves en særbestilling helt eksklusivt til hver kunde.

Astha er blevet valgt i den smukkeste farve som hedder Amber. Stoffet er super blødt og lækkert mod huden. Ikke velour eller fløjl men lige så blød. Man kan altid få tilsendt stofprøver gratis fra firmaet til at mærke og se tekstilerne opdagede vi. Super praktisk nu det er en webshop. Jeg var ret vild med at få feminine guld ben på som dem her:

men ombestemte mig, da vi ikke ellers har noget glimmeragtigt i vores indretning. Så valget faldt på træben. Sofaen har vi valgt som chaiselongsofa plus en løs puf, så man kan sidde med benene oppe i begge ender af sofaen efter behov. Det er TOP lækkert. Fra man bestiller til sofaen er færdig og klar til levering går ca 10 uger, nogle modeller har de til mere eller mindre straks-levering på 1-2 uger kun, hvilket man kan se med det samme i designselv. Nu mangler vi “bare”, at få fundet en ny lænestol til at stå i den ene side af stuen. En der ikke er for stor og som komplementerer sofaen. Et nyere praktisk sofabord står også på ønskelisten. Det er et gammelt Normann Copenhagen, hvori eg har malet benene hvide, da de ellers let ikke matchede bare lidt sofaens ben.

Vi har fået en helt igennem god oplevelse fra bestilling til levering. Jeg var skeptisk i starten med konceptet at bestille via webshop, men hold da op det er gjort til skamme af Sofacompany, som har leveret en fabelagtig service hele vejen. De har showroom flere steder i landet – tjek deres hjemmeside ud.

Vandt du forøvrigt ?

Vinderen af min konkurrence finder du på dette link.

Husk at du altid kan tilmelde dig mit Nyhedsbrev, for at sikre dig sidste nyt, gratis opskrifter og inspiration på bloggen. Følg mig også meget gerne på Instagram @annekakadu.

Bedste hilsner

Anne

Du kan måske også lide

3 Kommentarer

  • Besvar Christina ulrikka Solveig 26. oktober 2019 at 9:45

    Hejsa, skøn sofa ☺️ jeg er på jagt efter en lænestol, og jeg tænkte faktisk selv på sofacompaniet, og er pjattet med deres velour, jeg har brug for god siddekomfort til min ryg, men de har jo en afdeling i Århus, så tænker at jeg må forbi en dags tid, dejlig dag.. Mange hilsner Christina

  • Besvar Tina 6. september 2019 at 7:15

    Stort tillykke med ny meget flot sofa 🙂
    Rigtig god farve 🙂
    Den kunne jeg også fristes til at købe, når min grand danois ikke er her mere og ikke putter i sofa mere.
    Et smukt efterår ænskes 🙂

    • Besvar Anne 12. september 2019 at 6:47

      Tak Tina, det er en skøn blød flyder til hele familiens glæde. Jeg tror den er nem at holde ren også fra dyrehår faktisk. Vi har både garn, stof og tråde i den hver eneste dag og en støvsuger tager det nemt, men jeg forstår godt din betænkning.
      Håber du får en smuk efterårsdag uden for meget regn men mere sol.

    Skriv en besked