Blommer og marcipan

30. juli 2019
Blommetærte

Du får lige en hurtig opskrift på en blommetærte her i sommervarmen. Den er saftig, frisk og sød på én og samme gang. Kan sagtens fryses hvis det bliver nødvendigt. Så har du til en kop varm the eller kaffe en dag du trænger til lidt forkælelse. Kagen er lækker lun med lidt flødeskum til eller en god vanileis såmænd. Har du lyst til at bage en anden saftig kage, så skulle du tage at prøve banankagen på dette link en anden dag.

Opskrift på blommetærte

250 gr revet marcipan blandes med

200 gram sukker. Derefter tilsættes

3 æg, husk at tage et æg af gangen

100 gram mel samt

Saften fra 1/4 citron og skallen fra 1/2 citron

Blandes i sukker /æg-blandingen og røres godt sammen ( ikke piske hårdt)

Dejen hældes i en tærteform ca 25 cm , men husk lige et stykke bagepapir i formen da dejen ellers ikke kan tages ud af formen igen. Er afprøvet idag desværre.

4-5 flotte lilla blommer skæres i skiver og fordeles i dejen.

Bages i ovnen ved 175 grader ca 35 minutter ( måske mere hvis det er en porcelænsform du bager i ) , men hold øje efter de 30 minutter . Bagetiden afhænger meget af hvor meget væske blommerne også afgiver nemlig.

Drys evt tærten med lidt flormelis inden servering og gerne med en skål flødeskum til også. Det var vi så desværre løbet tør for herhjemme idag.

Blommetærte med marcipan og citron.

God fornøjelse.

Du kan måske også lide

2 Kommentarer

  • Besvar Tina 31. juli 2019 at 7:31

    Uhm altså Anne, den ser meget lækker og indbydende ud 🙂
    Den vil jeg prøve at bage og skabe glæde her til weekenden 🙂
    Ønsker du og familien en sidste god dag i juli 🙂

    • Besvar Anne 12. august 2019 at 17:17

      Kære Tina. Den kage er så nem at lave og tænker at du sikkert har andre frugter på din gård du kan bruge i den også? Æbler, pærer og hindbær smager også fantastisk i den nemlig . God aften til dig 😊

    Skriv en besked