Held og lykke siger jeg bare.

13. juni 2019
Royal Copenhagen purpur

Det er nemt at sige “ Held og Lykke min ven”, når mine børn går ud af døren og tager til eksamen på gymnasiet. En hel del nemmere end at være den som måske sidder og slidder i det time efter time med noter, bøger og diverse forsøg eller faglige you-tube film der skal ses. Pensum tygges igennem de her dage af begge mine børn. Nogen arbejder mere intens med det end andre, men de klare sig godt og er heldigvist ikke ramt af eksamensangst på den grumme måde. De her dage er det min søn som knokler med en afgangsprøve og derfor har jeg lavet små energibomber med Rocky Road , som han hurtigt kan få energi af.

De er super nemme at lave med lidt smeltet chokolade, blandede nødder, lidt havsalt og evt skumfiduser eller lidt kiks. Dertil blev der serveret friske røde kirsebær. Røde og smukke ligesom porcelænet.

Rødt er smukt nogle gange.

Det er ikke meget rødt tøj, stof eller indbo jeg har i mit hjem, men det purpur porcelæn fra Royal Copenhagen er nu særligt smukt. Klassisk julerødt er det ikke, men nærmest kirsebærrødt tonet over i rosa. Godt for mine øjne og hjerne at kikke på det musselmalede, for jeg bliver glad af at se på det smukke danske håndværk, der ligger i hvert pinselstrøg. Purpur er nemlig malet i Danmark.

Noget andet rødt er..

Reklame: En nyhed jeg har modtaget og testet i maj måned er Youth Serum fra Skin Iceland. Her har firmaet formået at udlede antioxidant fra mikroalger fra Island, som siges at være 6.000 gange mere effektivt end almindeligt C vitamin. Produktet indeholder tilmed knap 98 % naturlige produkter. Det er jo vildt meget. Dette serum er perfekt til en hud der ønsker mere glød, fugt og mere jævn struktur. Både unge som mere modne kvinder som jeg kan bruge denne her, uanset hudtype.

Jeg er meget begejstret for at dette serum kommer i pumpesystem, da det altid er med til at holde produktet mere rent og frisk. Når man pumper kommer der sørme rødt serum ud…det har jeg aldrig oplevet ved andre produkter, og det matcher godt produktets indhold og design tilmed.

Skyn Iceland Youth Serum

Et pump er nok til at dække mit ansigt og påføres efter jeg har renset det og derefter kan jeg bruge min creme. Det tager kun 2 sekunder, så er det hele optaget af min hud i ansigtet. Virkelig ekspres aktivitet. Youth Serum hjælper til at forhindre og afhjælpe stress-relaterede tegn på aldring i huden, samt Booster dannelsen af hudens naturlige kollagen for at mindske forekomsten af fine linjer og rynker. Et meget lækkert super-produkt til fornuftige penge. Pris 325 kr. for 30 ml.

SKYN ICELAND HYDRO COOL BRIGHTENING FACE MASK

Masker er altid lækre at forkæle sin hud med. For mig er det en kærkommen luksus i hverdagen. Skyn Iceland Hydro Cool Brightening Face Mask er en maske der sidder 10 minutter og hjælper huden med at blive fin og mere ensartet i hudtonen. Jeg oplever især at den giver liv og glød til min ellers lidt kedelige og triste farve de her uger, ovenpå dødsfaldet i vores familie, hvilket straks ses i ansigtet på mig. Her er masken kærkommen og da den også arbejder på at reducere alderstegn og eventuelle små akne-ar er den perfekt til min modne hud.

Jeg oplever at masken er pæn fyldt med serum, når jeg pakker den ud af posen og den foldes let ud og sættes på ansigtet uden at den på nogen måde drypper. Inden den kommer i ansigtet ( der er renset inden ), skal papiret på bagsiden lige fjernes.

Den er dejlig 2-delt, hvilket gør den mere behagelig at have på, fordi ansigtsmimikken ikke får masken til at glide i sjove folder, hvilket jeg nogle gange oplever med andre masker. Skyn Icelands masker har en geleagtig konsistens, som gør dem virkelig behagelige at have på fordi de bliver siddende og er bløde og rare. En super maske til at friske huden op med på bare 10 minutter. Prisen er 295 kr. for en æske med 3 masker.

Du finder serien hos fx Magasin, Matas og mange af landets beautyshops. Nærmeste forhandler oplyses af NordBrands på 71 99 20 00.

Lige en lille rosa sag mere.

Jeg har købt det fineste økologiske stof i rosa farve. Sådan lidt retroagtigt på den fede romantiske måde syntes jeg. Fluks fik jeg syet en stor strandtaske til mig selv af det først på ugen. God og rummelig også til håndarbejde.

Annekakadu.dk

Du kan måske også lide

3 Kommentarer

  • Besvar Tina 15. juni 2019 at 7:26

    Kære Anne,
    Ja eksamen er en tid med spænding og stress.
    Jeg håber jeres søn og datter holder hovedet klart.
    Vi er ikke blæst væk, men lyn stog ned og vi har intet net, så det er første dag jeg prøver lidt med mobilen.
    Her er store grene knækket af, et stort træ er ved at vælte, det læner sig op af andre, men skal ned inden det smadre heste og hegn.
    Jeg læste også lige at din svigermor er død, det gør mig meget ondt for jer.
    Har skrevet på indlægget herom.
    Pas godt på jer i denne tid!

  • Besvar Tina 13. juni 2019 at 21:50

    Smukt stel og smukt håndarbejde 🙂
    Ønsker dine unge mennesker held og lykke 🙂
    En dejlig juni ønskes, sommerferien er her lidt straks 🙂

    • Besvar Anne 14. juni 2019 at 20:14

      Tak Tina, altid lidt ekstra spændene uger op til afslutning af sommerferien. Håber du og datteren har det godt og at I ikke er blæst væk at regn og torden de her dage.

    Skriv en besked