Sikke en skøn Påskeferie.

23. april 2019

 

Bøgen er for alvor sprunget ud og Påsken har været så god ved os: masser af sol og lys ind i stuerne og i haven, gode afslappende timer hjemme samt gæster. Jeg har fået plantet lidt til i krukkerne foran huset, lavet en masse mad til sønnens 18-års fødselsdag. Pludselig er det slut med at have mindre børn her i huset. Det er mærkelig at begge nu er myndige, klar til kørekort, stemme ved kommende valg og total bestemme over deres eget liv. De er stadig mine skønne børn, men de er voksne og det er i sig selv fantastisk at nå der til også.

Jeg har også set en god serie på Netflix: Quicksand. Liggestolen er kommet frem og har været indtaget med en god bog. Fantastisk gensyn. Haven bærer stadig kraftigt præg af projekt kælder, hvor haven var en byggeplads. Jeg satser på at vi snart får sået nyt græs og jævnet jorden ud igen derude.

 

 

 

 

I aftes havde vi 22 gæster til spisning herhjemme for at fejre sønnen, som bliver 18 imorgen. Han er dog ikke hjemme på sin fødselsdag, da han skal på studietur med MGK til Berlin. Endelig kan han tage afsted med de andre unge og komme ind alle steder (læs: inkl værtshuse). Det bliver en festlig tur, hvor de skal se konservatoriet og opleve en masse musik.

 

 

 

Nu er der ryddet op efter festen i aftes og hverdagen er begyndt igen. 5 uger til der er læseferie for begge børn og der tælles ned kan jeg love jer.

100BON Hand

 

Jeg har modtaget nogle fantastiske nyheder fra 100BON Handwash som er nomineret ved årets Danish Beauty Award 2019 i katagorien “Årets renseprodukt” og jeg forstår det. Serien er nemlig lavet med stor omtanke. 

100BON er også det første franske parfumehus, der har fokus på at skabe 100% naturlige dufte, baseret på økologisk hvedealkohol. I den berømte parfumeby Grasse i Frankri produceres 100BON og er både miljøvenlige, genopfyldelige og i 100% genbrugelige beholdere. 300 ml hand Wash koster omkring 140kr i Magasin, hvor du også kan købe en refil. Smart.

Vi er stor fan af flydende håndsæbe af god kvalitet her i huset. Den milde duft som også kommer i køkkenet eller på badeværelset efter håndvask med de naturlige produkter er vi fan af. Derfor har vi ofte 2 forskellige stående ved håndvasken på badeværelserne, så man kan vælge lige den duft man måtte ønske sig den dag. Køber du dem i 300 ml størrelse osv jeg har her, så fylder de ikke meget men er drøje i brug.

 

Konkurrencen om hudpleje fra Filorga, kan du stadig nå at deltage i lige HER.

FILORGA Oxygen

 

 

 

 

Du kan måske også lide

4 Kommentarer

  • Besvar KirstenLN 23. april 2019 at 11:54

    Stort tillykke med din søn!
    Sikke en dejlig påske I har haft – det lyder som den helt perfekte blanding af sociale aktiviteter og stille sysler. Og med sommervejr glemmer man nemt, at haven roder lidt 😉

    • Besvar Anne 23. april 2019 at 14:17

      Tusind tak Kirsten. Han havde en dejlig aften med familien og en håndfuld venner herhjemme. Ikke noget vildt, men hyggeligt , da alle skulle tidligt op og på job eller skole idag jo.

  • Besvar Tina 23. april 2019 at 8:39

    Stort tillykke med sønnike 🙂
    Han vil sikkert nyde sin Berlin tur og fejre fødselsdag der.
    Meget flot havestol, den forstår jeg godt du kan nyde en god bog i 🙂
    En smuk dag ønskes herfra !

    • Besvar Anne 23. april 2019 at 14:20

      Tak Tina, han glæder sig vildt til at runde de 18 imorgen. Endelig myndig 😉 ligesom resten af venneflokken. Havestolen har jeg været så usigelig heldig at vinde i en konkurrence for flere år siden. Simpelthen så smuk en solseng. Smuk dag til dig også ☀️☀️

    Skriv en besked