Japanske lækkerier er landet i min turban.

11. april 2019

Der er så fantastisk smukt her ved Mariagerfjord hver morgen, når lyset bryder frem. Solen der endelig er dukket frem efter vinterens lange mørke er ren balsam for min sjæl. Ligesom jeg kan blive helt lykke-høj af solen, kan jeg blive det af lækkert stof, som I ved.

Nye lækkerier fra Japan.

Jeg faldt nemlig i lykkerus og stof-fælden igen. Pludselig fandt jeg de flotteste tekstiler fra Japan i en webshop, som også gerne ville sende til Danmark. Det er ikke meget dyrere end at få sendt en pakke fra DK, men der kommer toldafgifter på. Hvis den ryger i tolden. Det gjorde den. Men stoffet er så utroligt smukt, at jeg ikke fortryder mit unikke køb og har som det første kastet mig over et nyt syprojekt: strikkepinde-etui, som selvfølgelig også kan bruges til hæklenåle, om man vil. Jeg har brugt mange timer på at udtænke model og rækkefølgen, det skal syes i, for at få det enkle look som stoffet fortjener. Uden kantbånd og for mange stikninger. Der er også tænkt indlægsstoffer og læderfarver ind. Nu er første udgave færdig og jeg er svært tilfreds faktisk. Her er plads til det meste nemlig.

 

Annekakadu

 

 

Annekakadu

Den fortjener gentagelser og jeg ved at der kommer et par justeringer også. Måske jeg skulle lave en DIY på den ? Det vil også være perfekt til en lille kosmetikpung eller pænere toilettaske tænker jeg. Vi må se.

Japan er mere end lækkert stof og te-ceremonier.

Produkter fremsendt til test.

I Japan gør man mange ting med store overvejelser i forhold til at opnå mere nydelse, bedre resultater og mere ro. Der er en mangeårig tradition for at gøre ting på det rette tidspunkt og i den rette rækkefølge for at opnå den maximale nydelse. Her er deres te-ceremonier et rigtig godt billede. Det kaldes Saho. SAHO er også navnet på et dobbeltrense sæt Sensai har udviklet. Sensai er berømt  for deres evne til at bruge den specielle luksuøse Koshimaru silke i deres produkter. Jeg har forlængst opdaget at denne blide men effektive rensemetode er særligt velegnet til min tørre 50+ hud. Min hud elsker serien. Sensai har lavet et perfekt sæt du kan finde i fx Magasin.

Hvordan gør man ? Det kan du læse om i mit indlæg lige HER. 

Det nye i dette sæt i forhold til tidligere blogindlæg, er at step 1 er med Cleansing olie og et af Sensai’s absolutte bestsellere.

Sensai har et virkeligt flot udvalg af rense- og plejeprodukter, som kan kombineres og matche enhvers ønske om konsistens sammen med en velplejet ren hud. Mildt og lækkert. Jeg har fået lov til at teste følgende produkter:

 

 

 

Cleansing Gel Step 1 ( produkter med 1 benyttes 1 x i døgnet: aften)

Dette er en helt klar rensegel, der virker som en flydende rens, der er meget blid og frisk på huden. Den dufter skønt naturligt af især mandler og appelsin, hvilket også er en del af indholdet i tuben sammen med en pulverbaseret scrub og Koishimaru silke. Produktet fjerner nemt en dagligdags makeup og sebum på min hud og modvirker tilstoppede porer i min T-zone. Jeg masserer den blødt ind i huden med våde hænder, sådan kan jeg bedst lide den, og fjerner den igen med Sponge Chief, som er “vaskekluden” over dem alle. Huden bliver dejlig frisk og lækker. Derefter er det tid til trin 2. Pris 385 kr i Magasin.

 

Milky Soap Step 2 ( produkter med 2 anvendes 2 x i døgnet: morgen og aften) 

Trin 2 er en mild rensesæbe, som effektivt fjerner snavs og døde hudceller ekstra i dybden. Ikke på den skrappe måde, men mildt og lækkert. Det særlige jeg oplever ved denne Soap er, at min hud virker en smule “strammet op” og forfinet efter brug morgen og aften især. Dens egenskaber er også en meget let micro-exfoliering der samtidigt tilfører fugt, hvilket gør at huden opleves både ren, blød og glat. Ikke udtørret som det ofte kan opleves efter et produkt med exfoliering i.  Jeg bruger den ved at benytte et enkelt pump og blande med en smule lunkent vand, der lige skummes op og derefter masseres på ansigtet og hals. Meget lækker fornemmelse og det hele fjernes igen med min Sponge Chief. Pris 385 kr i Magasin.

 

 

Silk Peeling Mask

På bare et enkelt minut eller to fjerner denne milde enzympeeling mask urenheder og døde hudceller effektivt og blidt. Når de døde hudceller fjernes blidt ( her ved hjælp af enzym pudder og silke Scrub i produktet) så giver det klart bedre udstråling på min 50-årige hud i ansigtet. Jeg har brugt den 2 gange om ugen. Det særligt lækre ved denne maske er, at den ikke kræver oceaner af tid, den er super god til min T-zone for at bekæmpe tilstoppede porer, og er med til at give min hud en bedre og finere struktur. Blidt. Jeg bruger ca 2 pump som fordeles i mine håndflader og derefter masserer jeg det i mit ansigt indtil der ikke er flere Silk Scrub at fornemme mere. Venter 1 minut ( bruger tiden effektivt til fx at smørre creme på ben og albuer ) og bruger våde hænder til at skumme produktet op i ansigtet og så bruge min skønne Sponge Chief til helt at rense huden af igen. Så har man følelsen af perfekt renset hud. Du kan finde den hos Magasin til 540 kr.

Kender du Sensai ? Så ved du at det er kvalitetsprodukter der er virkelig drøje i brug. Kender du ikke Sensai ? Så smut ind og prøv det i fx Magasin.

Vandt du ?

De heldige vindere af Faaborg Pharma konkurrencen finder du lige HER. Husk at skrive til deres mail inden 3 dage for at få din præmie tilsendt. Deres mailadresse står også i opslaget.

Du kan måske også lide

3 Kommentarer

  • Besvar KirstenLN 11. april 2019 at 9:40

    Hvor er dine billeder med etuier og garn smukke skulle der stå. Virkelig eye candy!

  • Besvar KirstenLN 11. april 2019 at 9:40

    Japan kan altså noget helt særligt! Og hvor er dine

    Og jeg har lige tjekket og har skyndt mig at skrive til Faaborg Pharma – glæder mig meget til at prøve salven 🙂

    • Besvar Anne 11. april 2019 at 13:09

      Stort tillykke igen Kirsten 😉 og tak for dine søde ord om mine billeder. De er til den lidt rå og naturlige side denne gang. Rigtig god aften til dig. Bh Anne

    Skriv en besked