Hudpleje og dufte Hverdagen

Pludselig taler alle om den.

29. november 2018

Man kan forundres over hvordan et stort og smukt dyr som en hval, kan forvilde sig ind i en lille havn som den i Hobro. Pludselig taler alle med smil på læben, men også en vis bedrøvelse, om hvalen. De sidste dage har trafikken nemlig været ekstra livlig på havnen. Mange er kommet for at se den stakkels hval, som kredser rundt i det kolde vand. Først sad den fast ude ved lystbådehavnen, men et par super seje dyrevenner sprang i det iskolde vand en hel time for at hjælpe den fri fra en båd og pæle. Det lykkedes så flot, men hvalen kan ikke så nemt, eller vil ikke, finde ud af fjorden igen. Den kredser rundt og vi følger den spændt hver dag. Stakkels store flotte dyr. Læs mere HER.

 

Billede fra Henning Bagger.

 

Fugt til huden.

Jeg har modtaget et par fine pakker og vil skrive om en af dem her. Beauté Pacifique er en banebrydende virksomhed indenfor hudpleje, som ligger ikke langt fra hvor jeg bor. I Hadsund har virksomheden både salg og klinik til forskellige behandlinger. Jeg kender virksomheden for deres service i Matas, hvor man kan komme forbi et par gange om året og få scannet sin hud. Derefter kan man få vejledning i hvilke produkter, man præcist vil få mest ud af for at optimere sin huds tilstand.

 

Jeg har fået tilsendt nogle af deres nye produkter og kan sige at især Beauté Pacifique Submersive Serum Paradoxe er værd at sætte på ønskesedlen i år. Dette serum lægges som et ekstra lag på huden før din dagcreme. Den virker ved at både dulme evt rødme, strammer huden op og giver fugt. Konsistensen er olieret let og optages fint af huden. Jeg har prøvet den under makeup, hvor den også virker glimrende som underlag. Både uden at fedte eller opløse makeup. En lille lækkerbidsken af serum. Prisen er 399 kr for 30 ml.

 

Beauté Pacifique serum Paradox

 

Giv den bare gas.

Serien har også  Créme Paradoxe, der er super til moden hud som min, da den indeholder godt med A-vitamin. Det betyder, at den har god dokumenteret effekt mod aldring af huden. Beauté Pacifique bruger også her videnskab til at udvikle deres serie. Cremen er tæt i konsistensen og dufter, som jeg altid mindes af produkterne gør fra Beauté Pacifique. En rigtig god creme både under makeup eller uden. Den fugtmætter min tørre 50+ hud hele døgnet. Også her i vintermåneder. Du finder den til 465 kr for 50 ml hos fx Matas.

Når jeg behøver ekstra gas med fugt, kan jeg få det af Instant Hydrating Mask, der er fugtmasken!

Fugtmasken kan bruges meget enkelt ved at benytte den på tør og ren hud i ansigtet. Den skal have lov til at sidde i min. 5-10 minutter men gerne længere. Jeg lader min hud suge alt det til sig den kan ca 20 minutter, imens jeg læser en bog. Derefter fjerner jeg evt overskydende produkt med en tør serviet. Så en let skintonic og så creme på igen. Du kan også vælge at smøre den i ansigtet inden sengetid og bruge den som natcreme, hvis du har dage med ekstra ekstra tør hud. Den fedter ikke på hovedpuden så bare spring ud i det. Prisen er 259 kr hos Magasin.

 

Balsam for hele kroppen.

Slut evt din aften af med et halv varmt bad og smør dig derefter ind i Enriched Moisturizing Body Lotion – Dry Skin fra serien. En bodylotion der igen er perfekt til os med moden og tør hud også på kroppen. Den er meget let i konsistensen, til trods for at den giver ekstra fugt til huden. Dette er dokumenteret i flere test. Den har et særligt højt indhold af Squalane og A-vitamin hvilket gør den super god til pleje af ekstraordinær tør hud. Den lindrer den kløe jeg ellers kan opleve på min hud i vinterhalvåret. Jeg tror min mor skal have sådan en i julegave i år. Prisen er 249 kr for 200 ml.

Beauté Pacifique er en kæmpe succes verden over og de har mange serier til alle forskellige hudtyper. Du kan læse mere om dem på deres website.

Det er snart Jul.

Ju-hu…julen nærmer sig og der pyntes op i både gågader, på bygninger og inde i de små hjem. Jeg har stadig ikke fået købt et kalenderlys eller lavet adventskrans, så i weekenden skal julekassen findes frem fra loftet. Jeg glæder mig til gensynets med nisser, små stjerner og hjerter samt lyskæder.

Rigtig god weekend til dig og dine.

 

Du kan måske også lide

Ingen kommentarer

Skriv en besked