Madopskrifter

Vintersuppe med kylling.

13. november 2018

Jeg er normalt ikke den, der sætter stor pris på aftensmaden, hvis der er suppe på menuen. Dog er der en opskrift jeg igen og igen vender tilbage til og som altid bringer glæde om middagsbordet og det er kyllingesuppe med grøntsager og kokosmælk. Bare rolig for den smager hverken af Bounty chokoladebarer eller kager med kokos , slet ikke. Det smager lækkert af kylling og grøntsager med et asiatisk twist.  Opskriften kommer her:

 

Dette skal bruges til 5-6  personer :

4-500 gram Frijsenborg Herregaardskylling inderfilet fra De 5 Gaarde ( købes i SuperBrugsen og på Coop.dk)

1 stort løg

5 forårsløg

1 -2 fed hvidløg hvis man kan lide det.

Revet skal af 1/2 øko citron

Lidt olie til stegning

1 tsk revet ingefær eller evt fra tube fra Santa Maria

1 lille rød mild chili

Lidt friskkværnet peber

10 små cherrytomater

1 dl kokosmælk

1-2 spsk fishsauce

1 1/2 – 2 liter kyllingeboullion eller grøntsagsboullion af god kvalitet.

 

Sådan her gør jeg:

De 2 pakker med kyllinge indefilet skæres i små mundrette stykker og svitses på alle sider i en stor gryde med lidt olie.

Løg skæres i både, forårsløg skæres i små skiver, lille mild chili skæres i små stykker ( ca 0,5 x 1 cm ) et fed hvidløg skæres i tynde skiver eller presses. Alle grøntsagerne ( undtaget tomaterne) kommes i gryden til kyllingekødet og svitses med et par minutter. Derefter tilsættes frisk ingefær  samt revet skal fra 1/2 citron og lidt friskkværnet peber.

1 1/2 liter kyllingebullion hældes op i gryden til kyllingekødet og grøntsagerne sammen med fishsauce og kokosmælk. Lad det småkoge et kvarterstid og tilsæt 10 små cherrytomater der er skåret i halve.

Smag til med friskkværnet peber og tilsæt evt suppen en moden avocado skåret i små stykker lige inden servering. Det giver et spændende twist til den lidt spicy smag. Nybagt flutes til er et must.

 

Julen er rundt om hjørnet snart.

Det er så småt ved at være den tid på året, hvor jeg tænker på Jul og hvad jeg gerne vil lave af både mad og håndarbejde, samt gaver der skal købes. Jeg elsker at give gaver, og bage så der skal være god tid til det hele. Her er den nye Julebog af Sarah Skarums en spændende nyhed. 

 

 

 

Bogen er en lækker stofindbundet oldschool bog med lækker finish både i indhold og udtryk. Jeg er storforbruger af lister og struktur i min hverdag, som I har læst om flere gange her på bloggen. Her i denne bog er en kærkommen hjælp til masser af ideer til julelister samt inspiration til 40 gode juleopskrifter der er inddelt i afsnittene: December, Juleaften, Juledagene og Efter Jul. Under hvert afsnit er der kapitler med gode fif om mindre stress i ugerne op til jul samt juledagene inklusiv opskrifterne og fine oldschool foto. Meget æstetisk og flot bog. Du kan købe den i landets boghandlere og på fx Saxo. Prisen er ca. 299 kr.

 

Du kan måske også lide

2 Kommentarer

  • Besvar KirstenLN 17. november 2018 at 19:01

    Den suppe må vi prøve! Jeg har forbestilt julebogen op biblioteket – vil lige tjekke, om den mangler i mit julebibliotek, men det ser sådan ud.

    • Besvar Anne 20. november 2018 at 18:22

      Suppen er nem og god. Håber den falde ri god jord hjemme hos jer også Kirsten. God ide med biblioteket . Skøn aften til dig

    Skriv en besked