Hudpleje og dufte Hverdagen

Hårtab er ikke noget vi snakker om.

31. oktober 2018
Indeholder reklame.

 

Hårtab er ikke rart og ofte ikke noget man snakker om, uanset om det skyldes en genetisk betingelse, stress, sygdom etc. At have hår på hovedet er for langt de fleste en stor del af éns ydre identitet og vigtig for det samlede udtryk af ens personlighed. Det gælder både for mænd og kvinder, men mænd er mere genetisk betingede for at miste håret på hovedet, end vi kvinder er. Alligevel er vi også mange kvinder, der i perioder af vores liv mister håret i forskellig grad som fx efter fødsel, sygdom, et voldsomt traume eller chok etc. Årsagerne kan være mange.

Egentligt begyndte tankerne om at gøre noget ved det med en reklamegave. Én af dem som min mand nærmest faldt over og blev rigtig glad for. Restorative Shampoo fra Hårklinikken gav nemlig nyt liv og fornemmelse af kraftigere og tættere hår til ham.

 

 

Da han greb fat i denne shampo og havde brugt den en lille månedstid kom reaktionen “ Hold da op den shampo kan noget Anne!”. Jeg  måbede og spurgte dybere ind til hvad den da kunne, hvortil han svarede, at den klart giver ham en følelse af et tættere hår oppe på “kasketten” hvor han ellers er blevet ret tyndhåret de sidste par år. Mærkbart mere tyndhåret. Det er ikke sjovt at miste håret og det betyder en del for ham at de vigende tindinger ikke ender i en halvmåne indenfor få måneder, for det gik pludselig stærkt med hårtabet. Det skulle meget gerne stoppes.

 

 

Det betød, at da han havde fødseldag i oktober, og næsten ingen ønsker havde, stod der Restorative Shampoo fra Hårklinikken på listen lige efter ønsket om et nyt headsæt. Sikke en revolution på ønskelisten, for der plejer at stå løbeudstyr etc.

Han har nu været i Aarhus hos Hårklinikken til konsultation, for at få en vurdering om deres produkter og behandlinger kan afhjælpe og måske bremse hans genetisk og aldersbetingede hårtab. Anneliese som modtog ham, var grundig med at spørge ind til både sygdom, hans egen families “hårsituation” igennem flere generationer, livsstil osv hvorefter hun kikkede hår og hovedbund grundigt igennem. Det var tydeligt at Anneliese ved hvad hun har med at gøre og var meget ærlig omkring, hvor realistisk man skal være i sådan et forløb i forhold til sin hårpragt. Vurderingen blev, at der er markant udtynding af håret i de høje tindinger især og øverst på hovedet samt midt bagi, hvorimod det nederste af baghovedet havde langt tættere hår. Så rådgivningen mundede ud i at gøre en længerevarende indsats et par minutter hver aften med en særligt tilpasset Extract.

 

 

 

Denne Extract forbedrer hårenes betingelser for at vokse igen. Det er hele humlen i denne behandling. At starte ved roden for at få et tæt og sundt hår. Det ser måske ikke ud af så meget hårtab på billedet herunder, men det ER der bestemt og det er vigtigt at gøre noget ved det i tide, inden hårsækkene helt stopper med at producere hår.

 

 

Meget enkelt går behandlingen ud på, at duppe 6 ml Extract i toppen af hovedbunden hver aften og at vaske håret 2 x hver morgen med den gode shampo han kendte fra tidligere. Ved at være vedholdende i denne rytme, kan behandlingen give ham op til 20-40% mere hår. Der er ingen garantier, men da han allerede HAR oplevet gode resultater alene ved shampoen og er motiveret for behandling, så skal det absolut afprøves og Hårklinikken er meget realistiske med hvem de tager i behandling med deres produkter. Anneliese fra Hårklinikken vejledte ham i hvordan han nemt kan hjemmebehandle hovedbunden og derefter fandt hun præcist den Extract, der passer til hans hovedbund. Det blev pakket i en pose med hjem sammen med shampo og stylingsprodukt. Nu ligger det i hans egne hænder at få det gennemført og vi har aftalt en ny tid i januar til opfølgning. Det vil du kunne læse mere om herinde.

 

Du kan også selv altid kontakte Hårklinikken via deres mail, telefon eller i deres 2 butikker i Aarhus og København for at få vejledning i om de kan gøre en forskel for din hårpragt.

 

Du kan måske også lide

1 Kommentar

  • Besvar Tina 31. oktober 2018 at 17:34

    Spændende og dejligt for din mand 🙂
    Ikke alle mænd vil deres bedste sådan “skønhedsmæssigt”.
    Jeg har været syg en tid og tabt meget hår, så måske jeg kunne gavne af en behandling.
    Tak for info og tip:-)
    Vi modtog i dag vores dejlige duft Clean, vundet hos dig-)
    Aften hilsner.

  • Skriv en besked