Håndarbejde Hudpleje og dufte

Time to boost and knit

5. oktober 2018

 

Jeg har modtaget et vink med en vognstang, i form af en spændende PR-pakke. Time to boost hedder den og indholdet giver mig fokus på, at nu er sæsonen for alvor skiftet og der skal ikke kun ses efter vinterstøvler, men også gode boost til huden i efteråret.

Pakken indeholdt 4 forskellige produkter som på hver sit led booster hverdagen og huden.

Rodial, som du bla. kan finde i Magasin, har lanceret er nyt produkt RETINOL, GLYCOLIC & COLLAGEN DROPS. Det er 3 forskellige produkter af gyldne dråber, som hver især har sit fokusområde for din hud. Jeg har modtaget RETINOL 10 % drops, som er en kraftfuld, hudfornyende nyhed der giver beviste anti-age resultater skriver firmaet. Produktet virker ved at kun et par dråber masseres blidt ind i ansigtet efter rens, men det kan også med fordel blandes i éns ansigtscreme om aftenen. Win win på tid tak. Disse dråber skal nemlig kun bruges før sengetid og husk selvfølgelige en dagcreme med SPF om morgenen dagen efter. Prisen er 695 kr for 30 ml og forhandles også ved Matas og andre udvalgte forhandlere.

Rodial Lash & Brow Booster er endnu en nyhed, som jeg er igang med at teste allerede. Her har Rodial bla brugt Vitamin B5 for at styrke hårsækkene og dermed give fyldigere vipper og bryn, samt hvedeprotein som også er med til at gøre vipper og bryn mere glansfyldte via fugt og pleje. Produktet bruges ved at påføre et tyndt lag Lash & Brow Booster langs min vippekant og brynkant og aftenen efter rens af ansigtet. Jeg er spændt på at se resultatet om et par måneder. Prisen er 650 kr. For 7 ml

 

Mádara har introduceret et efterårsboost i form af produkt i små ampuller. Meget hygiejnisk og klinisk at se på når man pakker dem op. Jeg har modtaget AMINO-FILL 3D Lifting. Indholdet er et kraftfuldt og løftende koncentrat til at give huden mere fasthed og en synligere glat overflade, skriver de. Produktet er målrettet for de fine linjer, rynker og generel tab af fylde i huden. Den rammer plet på en hud som min der er 50+. Som mange andre gode boostere skal denne her også på huden FØR dagcreme. Der anbefales at bruge den som en kur på fx 10 dage ( 1 enkelt pakke ) og derefter 2-3 gange om ugen for “vedligehold” af resultatet. Prisen er 250 kr for 10 ampuller i en pakke.

 

Essential Day Dose er skønhed der boostes indefra. Vitaminer og mineraler er guld værd for kroppen og hermed også for huden. Så vil du boostes her i efteråret og vinter så kik efter dem her næste gang du er på fx apoteket eller i Matas. DayDose indeholder de mest essentielle Vitaminer, mineraler, Q10, omega-3, gurkemeje, mælkesyrebakterier etc. Der findes 5 varianter af DayDose og de er alle praktisk inddelt i dagsdoser inde i æsken. Smart. Prisen er 79kr for en æske til en uge og 289 kr til en måned. Jeg fandt dem på hylden i mit lokale Apothek i sidste uge og der var mange kunder ved den hylde.

 

Hændernes arbejde.

Det er ikke kun ansigtet, som skal nyde godt af hændernes arbejde her i sæsonskiftet. Jeg elsker selv uld og cashmeretrøjer og har i mange år kastet mig ud i sjov og eksperimenter med garn og pinde. Strikkeriet er svært pga en gammel skade i min tommelfinger, men jeg ved at jeg har mange læsere der elsker at strikke og derfor vil jeg lige vise jer en vildt inspirerende strikkebog jeg har fået fingrene i: Klompelompe der er skrevet af Norges mest  populære strikkedesignere nemlig Hanne Andreassen Hjelmås og Torunn Steinsland. Bogen er på hele 200 sider der er spækket med kreative projektet til baby, barn og voksen. De er inddelt i forskellige sværhedsgrader og illustrationerne er lige i øjet.

 

 

 

 

 

 

 

Bogen er udgivet af Forlaget People ś Press og findes over hele landet hos boghandleren og online. Prisen er ca 300 kr.

 

Skal vi have en konkurrence på denne skønne strikkebog ?

Lad mig høre i kommentarfeltet og rigtig god weekend

 

Anne

 

Du kan måske også lide

12 Kommentarer

  • Besvar Tina 6. oktober 2018 at 8:00

    Dejlige produkter du er ved at prøve af.
    Og så lærte jeg lige noget nyt omkring B5 og hvedes gavn:-)
    Så flotte opskrifter du viser fra bogen, jeg siger ja tak til en konkurrence.
    At strikke og hækle er det jeg elsker at gøre nu hvor den køligere tid kommer med de lange mørke aftener.
    Ønsker dig en dejlig weekend i det lune efterårsvejr:-)

    • Besvar Anne 7. oktober 2018 at 17:17

      Herligt Tina, så hold endelig øje for konkurrencen starter i kommende uge. Det er altid dejligt med garn imellem hænderne giver jeg dig ret i. Bogen er utrolig smuk og inspirerende. Dejlig søndag til dig også.

  • Besvar Anette Ninon 5. oktober 2018 at 17:21

    Super spændende

    • Besvar Anne 7. oktober 2018 at 17:18

      Herligt

  • Besvar Bebiane 5. oktober 2018 at 10:39

    Selvfølgelig skal vi have en konkurrence 😃
    Tænd hyggelysene, the i ynglingskoppen og så skal der strikkes❤️

    • Besvar Anne 7. oktober 2018 at 17:18

      Lige præcist Bebiane

  • Besvar Pia Merete Eriksen 5. oktober 2018 at 10:35

    Åååhhhh ja – meget gerne.

    • Besvar Anne 7. oktober 2018 at 17:19

      Så starter jeg den i kommende uge

  • Besvar Helle K 5. oktober 2018 at 10:12

    JAAA… den vil jeg gerne vinde 😊.
    Har endelig fundet pindene frem igen 😊

    • Besvar Anne 7. oktober 2018 at 17:19

      Skønt , den starter i kommende uge

  • Besvar Marlene Høj 5. oktober 2018 at 9:56

    Ja tak 😃 Jeg kan godt lige at strikke, men ofte går der lang tid i mellem at jeg finder pindene frem.

    • Besvar Anne 7. oktober 2018 at 17:20

      Denne bog vil inspirere mange så hold endelig øje i denne uge

    Skriv en besked