Hudpleje og dufte

Bum så røg jeg ind.

8. august 2018
Indeholder sponsorerede produkter til test.

 

Bum, så røg jeg ind. Altså på bloggen hvor der gik næsten en måned siden sidste blogindlæg og det var bestemt ikke meningen. Men jeg blev ramt. Ikke af feriemood i første omgang, men af noget så kedeligt som sygdom. En fæl infektion i mit indre øre sendte mig i det ledeste smertehelvede flere dage og til sidste endte jeg indlagt på Aalborg sygehus. Bum så røg jeg ind. Der fik jeg en omgang flydende antibiotika direkte i årerne hver 6. time og det samme med smertestillende. Nu 2 uger efter er jeg ved at komme ovenpå og smertefri heldigvist. Føj en omgang. En lille rift i øret udviklede sig til en agressiv roseninfektion. Æv æv æv. Intet romantisk over det.

 

Der har heldigvist også været plads til bare at nyde roen med begge børn der har fri fra skole og er kommet helt ned i tempo. Vi har ikke været på ferie sammen desværre, men drengene tog 3 dage til Spanien en tur og jeg tog 3 dage med min datter i sommerhus i dejlige Gilleleje, hvor hun skulle besøge en veninde og være på ferie med for første gang. At være hjemmefra er altid svært for hende pga autismen, men det var en god tur og vi mødre svinger heldigvist rigtig godt sammen. Så ren win win.

 

REN SKINCARE har været med mig denne sommer.

Altså hudplejeserien REN. Jeg så den første gang i Salling og derefter dukkede den op i både Matas og på webshops for mine øjne. Disse produkter jeg har testet, kan også bruges af dem med sart hud og/eller tendens til rødme eller inflammation i huden, skriver firmaet. 

 

Nysgerrig som jeg er, priser jeg mig lykkelig for mit held, at jeg har fået lov til at teste 3 produkter fra serien sammen med herlige Charlotte der har bloggen Hverdagsblush.dk.

 

 

Serien  REN SKINCARE kom til Danmark fra London og er udviklet af de 2 herrer Robert Calcraft og Antony Buck. De havde et mål om at 5 grundlæggende principper skulle stå bag deres brand, nemlig : de rigtige indholdsstoffer, den rigtige produkterfaring, den rigtige indstilling og den rigtige viden. Dertil hensyn til miljøet også. Det har uden tvivl været med til at dette brand er særdeles populært tænker jeg. Se fx det her gode stempel på emballagen:

 

 

De 3 produkter jeg har fået lov til at teste er kendetegnet ved at have dette logo på bagsiden af alle produkterne. Altså uden parabener, sulfater, silicone og farvestoffer. Dertil har de alle et godt hygiejnisk pumpesystem som er nemt at styre i mængde af produkt jeg ønsker og i det hele taget er serien designet meget SPA-agtigt i mine øjne. Meget smukt at have til at stå fremme om man vil.

 

Jeg har testet:

REN Gentle Cleansing Milk som er en rensemælk lavet på kokosoile sammen med bla. havtorn og solbærfrø. Den masseres blidt ind i den tørre hud i ansigtet og masseres let hvorefter jeg vaskede den af med en lunken vaskeklud. Jeg elsker at bruge vaskeklud. Måske gammeldags, men det er bare min fornemmelse af lækker renhed. Her i denne sommervarme har jeg ikke brugt meget makeup, men den har super fint taget snavs, sved og min rouge af uden problemer. Huden føles REN og uden at stramme af tørhed faktisk. Godt klaret. Den koster ca 195 kr. Og kan bla i Matas.

 

REN Ultra Comforting Resque Mask er masken der giver fugt fra serien, der er specifikt også til en sensitiv hud. Masken er i konsistens blød som tandpasta i varmen og dufter lidt. Den køler og beroliger straks den er på huden. Jeg har testet den bla en dag jeg havde fået sol i ansigtet og følte mig en smule rød. Her virkede den som balsam for mit ansigt. Den er reparerende og styrker huden samtidigt med at den føles skøn blød efter de 15 min jeg lader den sidde. Derefter fjernes den med en fugtig vaskesklud. Meget lækker kølende fornemmelse også bagefter. Prisen er ca 335 kr. Bla hos MATAS.

 

REN Evercalm Day Cream er toppen af kransekagen jeg har testet fra serien. Den er spækket med masser af antioxidanter, som målrettet fodrer også den sensitive hud med fugt, samtidigt med at den beroliger og lindrer huden. Perfekt til de som måtte døje med rødme eller irritation i huden for den er mild og god. Cremen er let fast i konsistens og fordeles meget nemt på min hud. Den trænger lynhurtigt ind i huden og trods varmegrader op til 30 de her uger, bliver ansigtet hverken fedtet eller blankt. Indeholder bla morgenfrue og en blanding af kraftfulde antioxidanter samt frie radikaler, som hjælper med at holde huden ren og samtidig beskytter den mod kronisk inflammation. Kan også købes hos Webapoteket. Prisen er 340 kr.

 

Serien er mild, god, prisvenlig, godt hygiejnisk designet og ikke mindst nem at bruge også. Den kan sagtens deles med din måske teenagedatter, manden eller store søn. Hop forbi Instagram hvor Charlotte og jeg har en konkurrence igang om lidt med lige præcist disse 3 produkter.

 

Fortsat god dag til dig og tusind tak fordi du har holdt ved og læser med her. Håber din sommer har været mild og god og at din hud ikke er blevet alt for forbrændt af solen selvfølgelig.

 

Kh

Anne

 

Du kan måske også lide

12 Kommentarer

  • Besvar Yrsa Andersen 11. august 2018 at 11:30

    Ønsker dig en rigtig god bedring og jeg håbe at du må få en rigtig weekend.

    • Besvar Anne 11. august 2018 at 21:27

      Tusind tak Yrsa, jeg er heldigvist ved at være helt frisk igen i ørerne. Skøn weekend til dig også.

  • Besvar Pernille 9. august 2018 at 17:45

    Sikke en omgang, men nu er du heldigvis tilbage 😊

    • Besvar Anne 9. august 2018 at 20:19

      Ja, Pernille. Stille og roligt tilbage. Skøn weekend til dig også

  • Besvar Pernille Skov Thorsted 9. august 2018 at 12:40

    Pu ha øresmerter er rigtig onde.
    Rigtig god bedring.🍀

    • Besvar Anne 9. august 2018 at 20:18

      Du har så ret. Begge vores børn har haft mellem-rebet-nydelse og sprængte tromhinder i et utal af gange som mindre. Jeg føler virkelig med alle børn der slås med det, selvom det her er i en anden boldgade.

  • Besvar Teresa 9. august 2018 at 10:42

    Godt du er på vej til at være rask igen.

    • Besvar Anne 9. august 2018 at 20:17

      Tak Teresa. Jeg tænker at jeg er helt frisk og klar igen her i denne weekend.

  • Besvar Anette Ninon 9. august 2018 at 9:58

    God bedring, det har været en slem tur.

    • Besvar Anne 9. august 2018 at 20:16

      Ja for pokker og tusind tak til dig. Hav en skøn weekend

  • Besvar Tina 9. august 2018 at 8:49

    Velkommen tilbage:-)
    Det gør mig ondt at høre med infektion og indlæggelse.
    Godt du blev hjulpet igennem den grimme omgang her midt i sommeren.
    Hilsner og alt vel din vej……….:-)

    • Besvar Anne 9. august 2018 at 20:16

      Tak Tina, ja det har været noget af en sej omgang må jeg indrømme. Har du modtaget dine blomsterfrø med posten ? Dem nåede jeg at sende før jeg blev syg i en boblekuvert nemlig.

    Skriv en besked