Hudpleje og dufte Hverdagen

Sikke en fantastisk weekend.

7. maj 2018
Nature sko

 

Indeholder sponsorerede produkter.

Solen har strålet og varmen kom listende lørdag formiddag, hvor jeg var i Aarhus med en skøn livsklog veninde. Vi bor langt fra hinanden, så vi ses ikke så tit, men i lørdags fik vi indhentet en del ved flere timers snak om livet, fik spist en god frokost og shoppet et par nederdele. Skønneste lørdag. Salling har fået lavet en flot restaurant på øverste etage og maden var som altid lækker hos dem. Mine ømme gigtramte fødder trængte i den grad til hvile, så vi nappede en time der. Nogle mennesker tager min energi andre giver energi. Denne lørdag tog jeg hjem med energi i mit hjerte og hjerne.

Sandaltid til ømme fødder.

 

Indtil for få år siden, kunne jeg gå i timevis i Aarhus’ gader, men det er slut. Fodtøj er selvfølgelig altid en vigtig overvejelse for mig, når jeg skal gå længere end ud til bilen. Jeg har i mange år sværget til smukke flade sandaler i læder og gerne enkle, til sommerbrug. Efter min gigt sprang ud i mine ankler for nogle år siden, har jeg brug for bedre stødabsorberende og stadig lette sandaler. Teva sportssandaler har været mine favoritter også igennem mange år, men de er knap så pæne til en fin nederdel eller i byen syntes jeg, så glæden var stor da jeg opdagede at den danske mærke Nature også har lavet sandaler.

Nature sandaler

Nature har designet deres sandaler med GODE stødabsorberende såler og lækker skind i remme, som kan reguleres både om anklen såvel som forrest ved tæerne ( som ofte hæver op i varmen, så det er perfekt!) . Sandalerne har en ergonomisk god letvægtssål, som vil støtte godt under min svang. Denne model hedder Alma Leather Limonade, og jeg valgte denne farve, da jeg fik tilbud om at teste dem af Nature, fordi jeg finder den utrolig smuk og glad i farven. Modellen er flot til både hverdag, fest eller job. Perfekt farve til sommertøj i hvidt, army, sand, sort, lyserødt, blåt…ja til rigtig mange farver sommertøj. Den findes også i hvid, sort og guld har jeg set. De forhandles over hele lande og du kan tjekke ud, hvor de findes i nærheden af hvor du bor på DENNE liste.

Nature sandaler

Haven kaldte på mig.

Det var nu mest min flotte vintage liggestol, der kaldte på mig søndag, for efter et par timer i Aarhus’ gågade lørdag, var mine fødder ømme og trætte. Så jeg har hygget mig i solen med en god bog et par timer. Lykkelig for at mine tidligere hvide vinterben allerede havde en smuk gylden farve ved hjælp af dem her.

Solen bager ikke kun på huden, men også håret udtørres ekstra meget i sådan et sommervejr. Jeg har testet flere produkter fra Davines gule serie Nourishing de sidste par uger, fordi den har fokus på at give fugt samt styrke til hår og hovedbund. Davines NaturalTech Nourishing Shampoo er super god lige nu,hvor hovedbunden kan blive ekstra udtørret af solen, fordi denne plejende shampoo er til den tørre og dehydrerede hovedbund og tørt samt porøst hår.

Davines har mixet  essentielle olier fra fx mandariner og ylang ylang, der er med til at give fugt og omsorg til hår samt hovedbund. Min hovedbund klør lyn hurtigt ( og så taber jeg hår) hvis den udtørres efter fx for meget sol som i lørdags i Aarhus i gågaden, så det var en befrielse at får vasket hår og løsnet op i den stramme hovedbund igen. Den dufter tilmed vidunderligt og håret er blankt og luftigt efter vask. Jeg har også testet seriens conditioner, der er en fugtgivende samt plejende og genopbyggende conditioner til både hovedbund og hår. Pris 245kr.

Davines NaturalTech Nourishing Vegetarian Miracle Conditioner er en fugtgivende conditioner målrettet tørt og porøst hår. Jeg kan ikke undvære balsam i håret, som andre måske kan, for mit hår filtrer og udtører max, samt bliver fuldstændigt stift og mat at se på. Med Davines conditioner opnår jeg også en lækker glans. Prisen er 245kr.

Davines NaturalTech Nourishing Hair Building Pak er prikken over i’et,  som en genopbyggende kur til tørt og skrøbeligt hår. Hårkuren indeholder bla. kreatin, omega-9 samt hydrolyseret keratin, der har spot på at være særligt plejende for håret. Jeg har testet den flere gange ved at lade den sidde i mit hårs længder og spidser i 10 min. Ikke hovedbunden. Den fordeles let med hænderne eller en kam og skylles ud efter de 10 min. Den skulle gøre håret ekstra stærkt og modstandsdygtigt, hvilket jeg trænger til så den er som sendt fra himlen, sammen med solen. Prisen er 245 kr for 250 ml.

Davines mask

 

Davines har lavet 5 nye hårkure, som du vil kunne læse mere om senere herinde. De er prisvindende over hele verden. Disse ekslusive produkter fra Davines sælges over hele landet i udvalgte butikker samt frisørsalonen.

 

 

Slut med sommer-Goodies for nu skal jeg minde dig om at få tjekket om du vandt CLEAN konkurrencen.

Du kan måske også lide

6 Kommentarer

  • Besvar KirstenLN 8. maj 2018 at 7:14

    Hvor er de fine i den lyse, gule farve! Gode sandaler med mange km i, ser det ud til. Og åh, jeg blev mindet om, at det er længe siden, jeg har været i Aarhus på venindetur. Måske det snart er tid!

    • Besvar Anne 8. maj 2018 at 8:17

      Sandalerne er med rigtig god letvægtssål og regulerbare remme så de er perfekte Kirsten, også til en Aarhus-tur med en veninde. Det må du da bestemt få planlagt <3. Det gover god energi og måske færre penge på kontoensådna en tur 😉

  • Besvar Tina 7. maj 2018 at 9:55

    Du har ret det har været en dejlig weekend:-)
    De sandaler skal jeg lige tjekke nærmere ud.
    Angående gigt, har jeg også, så prøv at se lidt råd inde på læge Carsten Vagn-Hansens side:
    radiodoktoren.dk
    Hilsner og 3 smukke solrige dage i vente!

    • Besvar Anne 8. maj 2018 at 8:15

      Du er en dejlig læser Tina, at du sådan deler din viden om mange ting til glæde for mig og andre der læser med som også har gigt. TAK. Jeg tjekker ham ud, for har læst ind hos ham tidligere. Kender du FB grupperne om gigt ? Jeg er med i en enkelt. Dejlig dag til dig

  • Besvar Marlene Høj 7. maj 2018 at 7:50

    Nature sandalerne er så fine! Hvad er vejl. pris?

    • Besvar Anne 7. maj 2018 at 9:16

      Hej Marlene. De er super super fine og hvis du følger link de links jeg har lavet, så kommer du frem til siden med alle deres sandaler og sko samt priser. Jeg tjene ikke en krone på om du følger links eller køber, men det hjælper med at holde bloggen igang (glæder mine samarbejdspartnere ) herunder at forkæle jer med konkurrencer osv ;). Prisen er 800kr og jeg kan se at de har flere sko på tilbud idag. Hav en skøn dag.

    Skriv en besked