Hudpleje og dufte

Hvor kommer blomsterne fra ?

16. april 2018

Jeg er ikke en haveørn og dertil glemmer jeg ofte gode fif og tips jeg modtager om haven. Underligt som hjernen fungerer nogle gange. Blomster er et stort ønske i min have hver sommer og gerne fra april til oktober. Jeg har forsøgt mig med utallige haveplaner, skitser, logbøger, foto, frøsamling osv men det holder aldrig en meter. En ting er dog sikkert, jeg vil fortsat kæmpe for at have georginer eller dahlier i min have, selvom dræbersneglene syntes de er en fest at gnaske i sig. Claus Dalby har et fantastisk udvalg af dem i sin have og sælger nogle knolde i Bilka også, ved jeg fra tidligere år. Jeg er bare yderst sjældent i Bilka.

Foto fra Claus Dalby.

Hvor køber man dem ?

Jeg køber hvert år en lille eller større portion knolde i Netto, Rema 1000 eller Føtex som jeg sætter i jorden eller sågar lader forspirer lidt i vores kælder. Der er bare de samme typer år efter år de sælger og jeg vil mægtig gerne have udvidet mit blomsterudvalg til buketter. Herunder er hvad jeg har købt i år til under 100kr samlet, men jeg vil gerne have mange flere. Især de der pompons.

 

Og hvad med tomatplanter ? Hvornår er det nu de kan plates ud i en plantesæk og stå, når man nu ikke har et drivhus ? Og hvornår skal mine roser klippes ned og hvordan ?

Havetid er også risiko for sol.

Hvilken glæde er det ikke lige, hvis der også kommer sol, imens man bakser i haven ikke ? Med solen kommer dog også en udfordring for huden, da den både udtørres lettere og solens stråler jo heller ikke er helt ufarlige. Her kommer PH Formula ind i billedet, for de har sendt mig en sommerfin testpakke. Et perfekt kit til sund hud i solen. Min begejstring for PH Formula begyndte da jeg blive afhængig af lækker hud. Senere blev huden EKSTRA forkælet.

PH Formula

 

I midten af billedet ser du PH Formulas VITA C, som dog ikke er med i kittet men den SKAL du simpelthen lige høre om. Den er en vitaminbombe med vitamin C som øger kollagenproduktionen og er den vigtigste ingrediens i både kost og hudplejeprodukter, hvis hudens glød og sundhed skal styrkes og vedligeholdes. PH Formula har forsket specielt i hvordan man stabiliserer C-vitamin til hudpleje og har derfor nylanceret den powerfulde VITA C-serum hvor vitaminkomplekset er styrket med 10%. Kodeordene er: Glød, udstråling og kollagenbooster. En meget lækker blød tyk vandig konsistens, som lyn hurtigt optages af huden. Jeg er ret overrasket over HVOR hurtigt det sker. Den dufter en smule af appelsin. Serumet anbefales til ALLE hudtyper med tegn på tidlig ældning, solskader, dehydrering og fine linjer samt rynker. Kan købes landet over hos udvalgte hudplejeklinikker fx hos min ynglings hudplejer,  og koster for 30 ml omkring 689 kr.

 

Sommerkittet fra PH Formula

– består af de 4 andre produkter på billedet:

E.X.F.O Cleanse som var min første WAUW oplevelse da jeg prøvede den tidligere .

VITA C 24H cream som er en fugtbombe med 24 timers fugtgivende egenskaber med C-vitamincreme. Den er testet til at fugte i dybden og kan øge fugtniveauet med op til 112 % på 2 timer skriver firmaet. Jeg finder den bestemt plejende og fugtgivende. Efterlader min hud lækker mættet ovenpå min VITA C-serum. 20 ml koster i rejsestørrelse 320kr

U.V.protect 50+ er en nærende solcreme der både klarer at bekæmpe UVA- og UVB-strålerne med et højt indhold af vitamin C og E og Co-enzymet Q10. Jeg er vild med at den hedder 50+ for her hører jeg hjemme. Den arbejder målrettet på også at beskytte og forebygge mod synlige tegn på rynker, tørhed og pigmentpletter. 50 ml koster 429kr

C.C. cream SPF 30+ er de perfekte creme, hvis man lige vil se lidt mere sommerfrisk ud i farven end sandheden måske er. Den er med concealereffekt, så huden fremstår mere ensartet i farven. Jeg har testet farven medium som er perfekt.  Den indeholder både hyaluronsyre til at give fugt samt retinol og vitamin C udover UVA- og UVB-filtre. Findes i 4 farve. 50 ml koster 349kr.

Alt i alt nogle meget lækre produkter fra PH Formula. Perfekt med et sommerkittet til lækkerhud hvor der både er tænkt på fugt, vitaminer og solbeskyttelse, samt muligheden for en CC cream med solfaktor. Tjek dem ud hos din nærmeste hudplejeklinik som du kan se på forhandlerlisten lige her. Jeg skal i kommende uge, hvor de lover høj sol, bruge disse produkter. Så kan haven bare komme an.

 

Jeg glæder mig især til dem her:

 

Har du et tip til hvor du køber blomster frø, løg eller knolde ? Jeg trænger til inspiration og hvem er bedre til det end jer læsere ?

Du kan måske også lide

6 Kommentarer

  • Besvar Lone Charlotte Sørensen 16. april 2018 at 13:40

    Jeg køber de skønneste knolde, frø og andre ting til haven hos http://www.isabellasmit.com er sikker på du vil elske siden 😉

    • Besvar Anne 16. april 2018 at 20:08

      Den webshop havde jeg fuldstændig glemt. Der har jeg handlet for flere år siden. TAK Lone og skøn aften til dig.

  • Besvar KirstenLN 16. april 2018 at 11:11

    Jeg har købt smukke dahlia (ok mindre smukke knolde), frø m.m. hos Camilla Plum (fuglebjerggård).
    Roserne skal du klippe ned nu. Man siger, de skal klippes lige over det tredje skud på stammen, men at man skal vælge et skud, som vender udad som det sidste inden klippet, så rosen vokser udad i stedet for at blive en trist sag med indadvendte grene.

  • Skriv en besked