Hudpleje og dufte Hverdagen

BUDDHA-WOOD, sol og sommer.

8. april 2018
Indeholder sponsorerede produkter.

 

Sikke en søndag. Endelig kom lyset bragende med varmen idag og vi er nået op på hele 20 graders varme her i Himmerland. Det er helt vidunderligt, at kunne ligge ude i en havestol en times tid med en god krimi og en kop the. Jeg læser Annabelle af forfatteren Lina Bengtsdotter, som er en ny forfatter for mig. Anslaget i bogen er lige på og jeg fanges hurtigt af fortællingen, som foregår i et lille bysamfund i Sverige. Det er en KRIMI som er velskrevet og med masser af mystik parallelt med en troværdig personskildring af Charlie, der er efterforsker på sagen om 17-årige Annnabelle. Jeg er fanget og nyder at fordybe mig. Bogen findes i landets boghandlere samt online hos Saxo. Den er udgivet af Forlaget People’ Press.

Surdej og morgenbrød.

Surdej

Dagen startede meget forventningsfuld, da jeg har brugt en del tid på (og læst en masse om ) at passe min nye surdej. Den bobler fint, den fodres og den flyder som den skal, så jeg tænkte at NU var den klar til at bage med. Rørt og vendt i lange baner( som jeg har læst mig til at den skal)  drillede den alligevel og hævede simpelthen ikke nok op, selvom dejen er smuk med lækre store lufthuller i. Den var heller ikke bagt men rå. Temperaturen viste 97 grader med stegetermometer, så jeg ved ikke hvad der er gået galt denne gang.

 

Brød af surdej

BUDDHA-WOOD og Body Scrub.

NUXE

Istedet for at ærge mig for meget over mit mislykkedes morgenbrød, fandt jeg min Body Scrub fra NUXE frem og tog et varmt bad med den. Jeg lyver ikke, når jeg siger, at den dufter vidunderligt. Helt sin egen søde skønne duft og lige denne scrub er specialdesignet til tør/meget tør hud. Perfekt til mine vintertørre ben især. Nuxe Rêve De Miel Body Scrub er lavet som en 2 i 1 pleje, fordi den både nærer den tørre hud og eksfolierer. Selvom jeg slås med pletter af PSO, er den ikke noget problem for min hud. Købes landet over i hudplejeklinikker, Helse butikker, Matas og fx Magasin til godt 200 kr.

 

 

 

Min nye dufte BUDDHA-WOOD skal jeg også fortælle jer om, for den er bestemt et bekendtskab værd.

Zarkoperfume ( som du finder HER i Magasin)  har designet endnu en bestseller i deres række af moderne luksusparfumer. En duft der flytter fokus væk fra fx mislykkede forsøg med brødbagning til en duft af mystik, dybde, Australsk Sandeltræ, Cashmere-træ, Moskus og Buddha Wood. En Unisex duft der kan vende humøret 200% med en enkelt pust. Den er baseret på moderne molekylær videnskab hvilket vil sige at den kan dufte forskelligt fra person til person så UD og prøv den. Del den evt med din kæreste, datter eller mor. Jeg syntea at denne duft især matcher til mørkt tøj, eksotiske gyldne farver eller mere “råt” med jeans hos mig. Den er ikke romantisk i duften, men med kant og personlighed.

Snyd ikke dig selv .

Snyd nu ikke dig selv for at deltage i min KONKURRENCE. Der er Ecooking produkter for ca. 1200 kr på højkant. Vinderen trækkes lige om lidt.

 

Du kan måske også lide

Ingen kommentarer

Skriv en besked