Håndarbejde Hverdagen

Det var den Påske.

3. april 2018

Så blev det hverdag igen. Påsken sluttede her i Himmerland med det smukkeste solskin hele søndagen og det drev manden til at pudse vores kæmpe vinduer, eller nogle af dem, hvilket var virkelig tiltrængt. Tirsdagen starter for mit vedkommende med en tur til Aalborg, hvor jeg har en aftale med min Reumatolog. Mine ankler er hævede af smerter pga inflamatorisk gigt og jeg er pænt træt af det for at sige det mildt. Neglene på mine tæer får, inden afgang, lige et lag af en af de nye fine farver fra IDUN Minerals.

 

IDUN Minerals

 

IDUN Minerals

IDUN laver en række af fine produkter, der tænker fornuftigt på indholdsstofferne, hvilket har resulteret i, at deres lakker er 5-free, hvilket betyder de ikke indholder kemikalier som DBP (dibutylphthalat), toluen, formaldehyd, formaldehyd-harpiks og kamfer. Well Done IDUN. Prisen er kun 79kr i fx Matas og hos mange skønhedsklinikker landet over.

IDUN Minerals

 

En anden nyhed er disse Perfect Eyebrows. Det er en lille fin stiv børste, som giver farve og mere tæthed til brynene, da der er små fibre i den gel-agtige farve. Jeg har selvfølgelig også testet  ( den midterste farve) og finder den super anvendelig og GOD. Den er lidt våd i konsistens og er meget nem at fordele på mine øjenbryn. Ingen klatter eller drysseri fra børsten. Fine let farvede og mere tætte bryn er et must, som moden er nu. Måske vil jeg prøve den mørkere ved lejlighed. Mine mørkebrune øjne mangler en smule mere farve op til brynene med den mellembrune farve.

Restebunkerne

 

I Påskeferien fik jeg også kikket i en af mine kurve med rester. Garn der ligger fint i farver og kvalitet side om side. Jeg havde ikke fantasi til andet end nogle små boblepunge. Dem kan man altid lave, imens man ser en god film på Netflix eller sidder i haven med en kop the. Jeg har brugt en tråd tyndt uld og en tråd fin silke/alpaka til disse her. Snart skal de have Liberty foerstof i og en lynlås. Jeg kunne godt bruge lidt inspiration faktisk.

 

Kender du nogle gode FB-grupper med inspiration til at hækle ? 

 

Vinderne.

Du kan se på det tidligere indlæg lige HER, hvem der var de 2 heldige der vandt skønne FILORGA.

Tak for at læse med idag, jeg håber din tirsdag bliver mild og god ved dig.

Du kan måske også lide

Ingen kommentarer

Skriv en besked