Hudpleje og dufte

Krøller eller ej.

26. februar 2018

Min mor har tidligere givet mig et billede, fra da jeg var knap et år gammelt. Hele mit barnehoved  var fyldt med de skønneste store bløde krøller og det undrede mig, for jeg kan ikke mindes at have haft krøllet hår som barn, kun hår med fald i. Mine krøller, som jeg husker det, kom præcist da jeg blev gravid 2. gang med sønnen. Da fik jeg pludselig de skønneste store bløde krøller og de holdt ved i 15 år sådan ca. Underligt hvad en graviditet kan gøre ikke ? De sidste par år er de blevet mere og mere slappe i spændet og jeg tænker det skyldes en blanding af noget hormonelt, alder og min kedelige PSO i hovedbunden. Derfor jagter jeg altid god shampoo der kan give krøller og give mindre kløe i hovedbunden.

SACHAJUAN

SACHAJUAN, som jeg er VILD med i bla. deres kropspleje serie, har lanceret en ny serie. Serien er udviklet specielt til krøllet hår, der har tendens til at blive tørt og kruset. Jeg har testet serien og den virker. Der er krøller over hele 5-øren hos mig efter sådan en omgang med vask, balsam og plejeprodukter i. Krøller som holder hele dagen vel at mærke, for jeg oplever desværre ofte, at en krølleshampo er for slap eller for tung til lige mit hår og hovedbund.

Jeg har også testet Leave in condition, som jeg også er ret vild med, fordi den letter udredning af mit krøllede garn på hovedet. Den indeholder Ocean Silk Technology som er en perfekte hårkur. Min test viser at jeg oplever mine krøller får mere spænd i krøllerne og glans. Benyttes efter hårvask i det håndklædetørre hår.

Priserne for SACHAJUAN for 250 ml ligger imellem 140-160 kr for alle produkterne og SACHAJUAN forhandles i Matas, Illum, Magasin og hos udvalgte parfumerier og kosmetologer. Du kan se Magasins udvalg HER.

Har du også oplevet dit hår forandre sig med alderen ? Eller pga graviditeter ?

Kenwood konkurrencen.

Der har været en overvældende interesse for at vinde Kenwood Chef XL køkkenmaskinen og det forstår jeg godt. Tak især til alle jer som har bidraget med kommentarer om, hvad I gerne vil læse mere om på bloggen. Alt er læst og sat på en blogliste, hvorfra jeg vil plukke kommende indlæg.

Vinderen er fundet udfra alle deltagere både på Instagram og bloggen her. Der er tjekket om vedkommende følger mig på henholdsvist Instagram og/eller her.

 

Vinderne blev: Ulrika Rysgård, stort TILLYKKE dit heldige asen :). Send mig dit navn og adresse på mail april24@live.dk inden 3 dage da der ellers findes en ny vinder.

 

Næste konkurrence er en skøn Clean duft OG der kommer også endnu en til de bageglade, så hold øje her på bloggen.

CLEAN FRESH LINENS

Tak fordi du læste med, det gør mig glad, at du følger med herinde.

Du kan måske også lide

7 Kommentarer

  • Besvar Leafysmoothie 26. februar 2018 at 23:03

    Tillykke til den heldige. Jeg har fået lidt mere fald med alderen, tror jeg, eller så er jeg bare bedre til at pleje det. De rigtige produkter gør stor forskel, lige som du også skriver om at finde noget der virker. God aften til skønne dig og din familie! <3

    • Besvar Anne 27. februar 2018 at 19:52

      Du har helt helt ret, håret oplever jeg også kan ændre sig alt efter plejeprodukter . Hvis jeg glemmer at bruge krøllespray eller creme så er mit hår bare fald og ikke krøller mere. God aften dig også 😉

  • Besvar Lone H 26. februar 2018 at 14:11

    Havde det glatteste hår som barn. blev klippet kort til min konfirmation og siden da har jeg haft krøller. Hvis mit hår i nakken bliver for langt forsvinder de dog lidt….

    • Besvar Anne 27. februar 2018 at 19:51

      Aiiij hvor er det pudsigt også Lone.

  • Besvar Ulrika Rysgaard 26. februar 2018 at 10:26

    Juhu!! Hvor er jeg en heldig kartoffel!! Sender dig straks mine kontaktoplysninger! 💃💃💃💃 kh Ulrika

  • Besvar Tina 26. februar 2018 at 9:43

    God formiddag,
    som barn og ung havde jeg lidt slangekrøller af de bløde, de er forsvundet og i dag har jeg glat men lidt kruset hår.
    Min unge datter fik kræft og tabte håret, det nye som voksede ud er anderledes end det hun plejede at have.
    Tillykke til den heldige vinder af den lækre køkkenmaskine:-)
    Og en smuk dag til du og familien.

    • Besvar Anne 27. februar 2018 at 19:50

      Så pudsigt som vores hår ændrer sig, tak fordi du deler. Jeg håber at din datter har det godt idag. Har hørt fra andre bekendte der også har haft kræft inde på livet at håret ændrer sig efter en sådan en omgang. Nogle skifter endda hårfarve. God aften til dig Tina

    Skriv en besked