Hudpleje og dufte

Vinderen af konkurrencen meldte sig aldrig.

24. februar 2018

Det er dejligt at have en blog hvor læserne deltager aktivt. Så er der mere motivation for at fortsætte med at blogge og dermed kommer der også mulighed for mere information om fx Køkkenmaskiner, autisme elller hudplejeprodukter med mere til jer læsere …og konkurrencer. Jeg har et godt samarbejde med rigtig mange distributører og firmaer i Danmark og det er skønt at kunne forkæle mine læsere også nogle gange.

Når jeg holder en konkurrence her på bloggen, så deltager man ved at skrive en kommentar på det opslag hvor konkurrencen er. Jeg skriver altid hvornår vinderen udtrækkes og man skal vende tilbage med navn og adresse inden fx 3 dage. Det sker så at enkelte læsere skriver til mig, at de ikke kan finde den konkurrence de har deltaget i og det er faktisk ret chokerende for mig. Et par læsere skriver, efter at jeg har sendt Nyhedsbrev ud med link til konkurrencen, at de ikke ved, om de har vundet og de kan heller ikke huske eller finde hvilken konkurrence de har deltaget i.

Det er ikke for at være særlig striks eller besværlig, at jeg forventer man lige tjekker om man har vundet det man gerne vil vinde på min blog, men simpelthen fordi jeg mener det er god stil, at man selv følger op, endda når der kommer et direkte nyhedsbrev om, at nu er der trukket en vinder. Ved at klikke sig ind på bloggen, så giver det naturligvist mine samarbejdspartnere en glæde i at deres produkter ses og læses om. Derfor er mine konkurrencer et samarbejder imellem alle 3 parter : jer som læsere, mig som blogger og mine samarbejdspartnere. Alle 3 skal yde lidt så at sige, og jer læsere skal “yde” alene det at følge op på bloggen, om I har vundet på det I nu engang har deltaget i. Deltager I også i kommentarfelterne på mine andre opslag på bloggen, så bliver jeg selvfølgelig endnu mere glad og det samme gør mine samarbejdspartnere. Har man sagt man gerne vil læse mere om autisme, som mange har skrevet i en tråd for nyligt, Jammen så ville det da være skønt, hvis man lige skrev en lille kommentar, når jeg så et par dage efter faktisk laver et personligt indlæg om dette;) og har sendt nyhedsbrev ud om det.

Jeg kunne godt give den ekstra service at skrive navne på vinderne i en nyhedsmail, men det fremmer ikke det jeg ønsker for aktive læsere på min blog og mit samarbejde med de gavmilde firmaer. Så sådan bliver det ikke her pt. Husk at tjekke om du har vundet og hvad du så gerne ville vinde;) det er vel ikke for meget forlangt ?

Lige nu er det sidste dag for at vinderen af La Glace konkurrencen kan vende tilbage. 

Ellers trækkes en ny vinder søndag.

 

Nu til noget helt andet

Sensai essense

Jeg har fået tilsendt denne her til test: Den nye Wrinkle Repair Essence fra Sensai er en silkeblød essens, der med en fyldig  konsistens hurtigt trænger ind i min ansigtshud. Den er mere fyldig ( og dermed endnu mere  perfekt til den mere modne hud tænker jeg uden at vide det ) i konsistens end min tidligere ynglings fra denne her serie. Jeg har testet den og bliver igen blæst bagover af Sensai, hvis produkter er en luksus for huden. Sensai skriver om produktet:

“Med sin unikke tilgang til at supportere kollagen gennem hele dets livscyklus,

hjælper den med at fylde rynker og linjer op indefra
og give et mere frisk udseende.
Udviklet til at bekæmpe fine linjer og rynker giver essensen et resultat,

som er en synligt fastere, mere elastisk og silkeblød hud.”

 

Produktet arbejder på 3 fokusområder:

  • Mindske kollagen nedbrydningen i huden
  • Øge kollage  produktionen i huden
  • Forsvarer imod kollagen forringelse

-hvilket gør dette til den eneste anti-rynke triple teknologi, som arbejder på kollagen på tre måder .

Jeg bruger Essence lige efter at jeg har vasket mit ansigt morgen og aften. Derefter lader jeg den lige trænge helt ind i huden, imens jeg børster tænder og så min serum på og creme. Når jeg springer ledet over med en Essence på huden og blot tager serum og så dagcreme, er min modne hud mindre fugtmættet, helt klart. Derfor er jeg blevet afhængig af at pleje min hud med det her trick.

Du kan finde Sensai WRINKLE REPAIR ESSENCE i fx Magasin til 1.315kr for 40 ml. Der er til mange måneders brug i og du finder den i deres webshop HER.

Faktisk kan du vinde den på Instagram hos søde Karina fra @Beautyisachoise.dk

Filorga Oxygen Peel.

 

Filorga peel

En anden nyhed der er dumpet ned i min turban er Filorga Oxygen-Peel.

OXYGEN-PEEL er en mikro-peeling lotion også med triple effekt. Jeg kan godt lide når produkter udvikles til at arbejde på flere fronter. Den her Oxygen-Peel ilter huden  og øger cellefornyelsen ved at have en let eksfolierende effekt skriver Filorga. Det er smart. Jeg har testet den ved at bruge en vatrondel, som jeg fugtmætter med produktet med 1-2 pump (dejligt rent system ). Derefter bruger jeg den i ansiget efter jeg har renset min hud for snavs og fedt etc. Min hud kan klare den del aktive produkter og den her er ingen undtagelse. Oxygen-Peel peeler huden og er fugtgivende samtidigt. Efter brug finder jeg min serum og natcreme frem. Jeg passer på mine øjenomgivelser og har fundet frem til at den er bedst i min T-zone til mig. Den vil være perfekt i hele ansigtet til andre måske men ikke til mig hver dag.

Du finder Filorga hos både Matas og Magasin men også mange webshops. Prisen er 285 kr for 150 ml.

 

Husk at nyde weekendens sol og fuglekvidder, for der kommer kulde og mørke dage den kommede uge har jeg læst på DMI. Dertil er det imorgen søndag, det er sidste chance for at deltage i konkurrencen om en Keenwood Køkkenmaskine til en værdi af 5.500 kr. Man kan deltage både her på bloggen og på min Instagram, men der vælges  kun 1 vinder samlet.

Held og lykke og rigtig god weekend.

Du kan måske også lide

7 Kommentarer

  • Besvar Annette Aarre Dalsgaard 24. februar 2018 at 13:44

    Jeg følger fast herinde, men da jeg er psykisk syg er det altså ikke altid, at jeg har overskuddet til at kommentere. Heller ikke når du lave opslag om det der interesserer mig mest….men jeg er her alligevel 😀

    • Besvar Anne 24. februar 2018 at 13:52

      Det har jeg fuld forståelse for Annette og tak fordi du er her ❤️.

  • Besvar Tina 24. februar 2018 at 12:50

    Dejlige produkter, kender bedst Sensai .-)
    Med hensyn til vinder og ingen tilbagemelding, så er der vinterferie, for nogle i uge 7, for andre i uge 8.
    Og jeg tror blogfølgere kan være med både større eller mindre udd. og måske så ikke altid kunne forstå, huske, finde ud af lige så snildt som andre.
    Men blot mit gæt, tanker.
    Solen skinner og det er weekend, ønsker du og familien en super weekend:-)

    • Besvar Anne 24. februar 2018 at 13:01

      Du har helt ret i at der er ferie for mange Tina, men det drejer sig ikke om en enkeltstående gang, men også konkurrencerne i november og december. Jeg tror til gengæld ikke der er forskel på læsere af blogs og læsere på IG /FB da jeg kan se mange af de samme læsere herinde som på de andre platforme udfra jeres info på nyhedsbrevet :).
      Dejlig weekend til dig også, håber I / du er sluppet udenom influenza i stil nu.

      • Besvar Tina 25. februar 2018 at 23:15

        Hej igen Anne,
        nå det lyder mærkeligt så.
        Men de får jo så snydt sig selv.
        Og jeg kan godt se, at det er træls for dig også, du gør jo et stort arbejde og indsats her på din skønne blog.
        Håber det bedre sig.
        Hilsner fra mig til dig:-)

  • Besvar Anette Ninon 24. februar 2018 at 12:06

    Har prøvet Sensai, helt fantastisk silke hud man opnår, kan ikke lige finde din henvisning til Brandsofbeautydk på Instagram.

    • Besvar Anne 24. februar 2018 at 12:26

      Dejligt du kender brandet. Du skal blot gå på Instagram og søge @ på profilen Anette.

    Skriv en besked