Hudpleje og dufte Hverdagen

Nem aftensmad og Nomenclature holy_wood.

23. februar 2018
Nomenclature holy_wood

Da klokken var 8 i morges strålede solen ind af mine (beskidte) vinduer og fuglene kvidrede lystigt ude i haven og oppe i skoven. Sikke en skøn start på dagen endelig at se sol og høre lidt fulgleliv. Det er fredag og vi skulle en tur til Viborg til en fysioterapi der kan sit kram. Hele turen derud strålede solen og jeg bliver straks lettere til smil. Datteren derimod generes af den pludselig stærke sol. Sanserne påvirkes ekstra meget pga autismen, så vi har investeret i solbriller med styrke til hende og så var den ged barberet.

Pita brød

 

Hjemme igen lavede jeg hurtigt en dej til pitabrød og bagte dem, så vi fik nem aftensmad i dag . Flere har efterspurgt ideer til nem sund aftensmad og hos os er den nogle gange pitabrød med masser af grønt og forskelligt kød: kyllingestykker, bacon..oh yes…rejer, skinketern og måske rester fra køleskabet, der skal spises op. Vi laver rigeligt med små skåle med grønt : salat, majs, avocado, tomat, agurk, rødløg, snittet kål og gulerødder. Når aftensmaden er spist færdig, tømmes de små skåle og samles til én samlet salat til aftensmaden imorgen. Det er nemt. Så mangler vi bare lidt kød og aftensmaden er klar til lørdag aften også. Iøvrigt, hvis du er vild med lidt bacon så læs lige med HER.

 

Nomenclature

 

Nomenclature og holy_wood.

Pakkeposten har været forbi med en skøn pakke for nogle uger siden igen. Den indeholdt Nomenclature’s nye duft holy_wood og er en delikat duft til voksne kvinder. Klassisk og med noter af peber, træ, roser og jasmin sammen med dufte af ruskind og molekylerne Clearwood og Rose Petal Nature Print. En glamourøs duft der giver den gas på mystik og GOD stil. Jeg kan virkelig godt lide nicheduft og den her er ingen undtagelse. Igen og igen dufter jeg til mine håndled i løbet af dagen for at få et snif af den.

 

Nomenclature holy_wood

 

Min begejstring for denne hippe serie fra New Yorker-brandet kan tydelig ses HER også. Nomenclature er parfume-kemi ved at fremelske nutidens mest inspirerende, eksklusive molekyler. Duftene udvikler sig når de lander på din hud og kan dufte forskelligt fra person til person. Den her dufter mest af ruskind og roser på min hud og helt anderledes mere af Jasmin på min voksne datter. Den udvikler sig derfor meget som en unik personlig duft. Er du nysgerrig på denne duft eller hele serien,  så kan du godt glæde dig og den findes fx hos Strøm lige HER. Prisen ligger på 1.200kr.

Duften er sendt mig til test, og holdningerne helt mine egne som altid. 

Tak fordi du læste med idag, det glæder mig meget skal du vide.

God weekend

 

Husk du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev og få de sidste nyheder ved at tilmelde dig HER.

 

Du kan måske også lide

3 Kommentarer

  • Besvar luggageandlipstick 6. marts 2018 at 16:41

    I crashed mine In GTA V

  • Besvar Maria Ørum 25. februar 2018 at 13:40

    Uhh hvor lyder den lækker, dejlig søndag til dig, her er vi ved at sne inde 😉

    • Besvar Anne 25. februar 2018 at 20:20

      Sne inde , Uh ha ..bor du på Bornholm Maria ( det tror jeg at jeg har læst nemlig ) 60 cm sne i løbet af kommend uge er godt nok meget sne. Vi er liiiidt misundelig her i familien. Især ham der gerne vil ud på ski i skoven.

    Skriv en besked