Hudpleje og dufte

XIP Professional Make-up.

15. januar 2018
XIP makeup
Sponsoreret indlæg.

 

Jeg drømmer om en storbyferie og imens er januar bidende kold udenfor idag. Faktisk snakker de kloge på vejret om en mulig dag med masser af sne og senere på ugen måske snestorm. Jeg tvivler nu på det går så vidt, for min erfaring siger mig, at der råbes “Ulven kommer” langt oftere end vi overhovedet ser snuden af den. Så jeg drømmer idag om MONACO og varme, imens jeg pakker taske og bil til at køre min datter i skole.

Når jeg hører ordene  MONACO DREAM , så ser jeg de smukkeste palmestrande for mine øjne, imens smukke mennesker nyder eksotiske kolde drinks, dyre biler og en strand så langt som øjet rækker næsten. MONACO DREAM XIP er imidlertid en lidt anden sag, altså uden de dyre biler og drinks, men alligevel godt på vej dertil, da der spilles op til fornøjelser.

 

 XIP PROFESSIONAL er det nye makeupmærke hos Billigvoks.dk. 

Paletten MONACO DREAMS er et gennemtænkt kvalitetsprodukt fra inderst til yderst, som både er eksklusivt at se på i emballagen og med højpigmentrede kvalitetsprodukter inde i. Der er 3 små skabeloner samt vejledning med til at guide en helt almindelig uprofessionel forbruger som mig selv. Derudover er der en 2-i-1 bryn børste samt en 2-i-1 pensel med i sættet, så man hurtigt og nemt kan skifte imellem farverne uden ekstra børster. Absolut et plus ved dette produkt. Dertil er der brow powder, en highlighter og en setting wax.

Der er fokus på fylde, farve og dybde i dette kit, så vores bryn får det flotteste udtryk i lige præcist det man nu måtte ønske. Personligt laver jeg ikke de helt sorte markante bryn, da jeg bedst kan lide at kombinere den grå eller brune med den sorte til en dag med om naturlig makeup på, og de dage hvor jeg kun har mascare på og en smule til mine bryn, så har jeg brugt et mix med den mørkebrune/grå og en smule af den sorte. Dertil hightlighter og selvfølgelig altid en smule voks. Denne voks er nem at bruge til at rette vildfarne hårstrå og den virker ikke klistret heller.

Paletten er smuk at have både på sin hylde hjemme og til at inviterer til leg med makeup. Farverne er nemme at blande og har en smuk afstemt farveskala til nordiske kvinder også. Den  kan købes til 260 kr. hos Billigvoks lige HER.

 

 

Platinum Passion XIP

 

PLATINUM PASSION XIP er en smuk smuk Eyeshadow collection med hele 12 flotte højpigmenterede  nuancer der er virkelig smukke. Farverne spiller fra glitrende Nude til glitrende rosa over i 4 matte brun/rosa farver nederst i midten. En perfekt pakket palet til både hverdag med et måske mere dæmpet valg, som en aften makeup med fuld glamourøst look. Der er også en vejledning med til denne palet sammen med en 2-i-1 pensel. Pigment indholdet er højt og farverne er: dark gold, black, smokey grey shimmer, silver shimmer, warm copper, milk chocolate brown, rich chocolate brown, soft peach, light gold, baby pink, rosy pink og champagne shimmer.

 

Platinum passion XIP

 

Min vurdering er at dette er et pletskud. Farverne i PLATINUM PASSION XIP er meget smukke også til en halvgammel pige som mig, der er 50+. Mine ynglingsfarver er: silver og smokey grey shimmer, soft peach, light gold, baby pink og rosy champagne. Der er muligheder i det uendelige for at gejle op eller ned og pigmentindholdet i farverne stort. De er meget nemme at påføre og sidder ikke fast lige der hvor man lander først med sin pensel med en måske rystende hånd der mangler kaffe, men kan sagtens blendes godt på huden også med de andre farver.

Du kan skabe det look du ønsker dig alt efter humør, tøj og lejlighed. PLATINUM PASSION XIP  koster 340 kr. og kan købes hos Billigvoks lige HER.

 

Nu er det tid til at bestille ny tid ved min Reumatolog, for mine fødder har ikke mere gavn af den herlige sprøjte hun gav mig i oktober, før vores tur til London, som du kan læse om her.

Liberty of London

Vi drømmer om endnu en storbyferie. Det er tid til at drømme nemlig og måske planlægge også. Kan se mange har skrevet gode forslag på min IG @Annekakadu hvor du også kan følge og læse med.

Du kan måske også lide

Ingen kommentarer

Skriv en besked