Håndarbejde Hudpleje og dufte

Der er endelig lidt luft.

9. januar 2018
Sponsorerede produkter fra Murad. 

Endelig fandt jeg lidt luft.

Min forkølelse bølger lidt op og ned og straks som jeg tror den er ovre begynder den igen. Kroppen er træt og feberramt, men alligevel er der også gode timer med lidt energi, især nu solen har tittet frem idag igen. Det har også betydet, at jeg har fået rydet op på mit sybord, som ellers var ganske forsvundet i stakke af stof, bøger, kasser og planter med mere. Skønt at se min legekammerat symaskinen og fluks kom der hul på mit sy-stop og en taske blev færdig.

 

 

Tasken er lavet i noget af mit ynglingsstof designet af William Morris. Det er kraftigt møbel/gardinstof, så det falder dejligt tungt og er ret holdbart. Remmen er denne gang lavet i 2 længder der kan benyttes efter behov og lyst: 1 kort til at tage under skulderen og en lidt længere til over brystet. Stoffet er genbrugsstof købt i England, så bæredygtigt på bedste vis næsten.

Fugt skal der til, når der er tørt.

Når forkølelsen rammer mig som i disse dage, er min hud ekstra tør. Der drikkes litervis af the fra Perchs, og mine ynglings er bla. 175-års jubilæumsblandingen samt en med orange eller kvæde the. Altså de drikkes hver for sig ;).

 

Perchs te

 

Murad fugt og pleje.

Til mit ansigt har jeg fornøjet mig med  Murad. Murad har jeg brugt tidligere med stor fornøjelse og er meget glad for at have fået mulighed for måtte teste deres nyheder :  HYDRO-DYNAMIC QUENCHING ESSENSE samt HYDRO-DYNAMIC® ULTIMATE MOISTUR, som du kan finde i deres webshop lige HER. 

Murad Essence er en lotion der indeholder  blå Agaveblads extract, der genopretter hudens evne til at optage og bevare fugten i huden. Se det er jo vigtigt ved jeg, for jeg har i forvejen stor glæde af denne her.

Den indeholder også glycol syre som  peeler forsigtigt på huden, så den bliver mere ensartet, når de små tørre flager på min huds overflade forsvinder. Den bruges morgen og aften før evt serum og derefter en god dag/natcreme. Prisen er ca 700kr for 30 ml.

 

Murad

 

Ovenpå Murad  Essence er Murad Hydra-Dynamic Ultimate Moisture det bedste valg. Cremen er dejlig mættet uden at virke fed, og giver masser og masser af fugtig til mine vintertrætte kinder. Virkelig god. Den næsten kløende fornemmelse af tør hud når man er forkølet, som jeg de her uger, forsvinder når jeg bruger både Essence og derefter dagcreme. Huden får en følelse af at være fyldt op i fugtdepoterne igen og fin glat på overfladen. Cremen binder fugten til huden og kan oppebære den i 8 timer viser kliniske undersøgelser skriver Murad. Den koster ca 750kr og kan bla. købes i Magasin samt på Miranda hjemmeside. Mine bedste anbefalinger til MURAD som er særdeles god til os “voksne kvinder” hvor huden er godt moden efterhånden ;).

 

Murad er sendt mig til test, men holdningerne som altid mine egne.

 

Sanderson vintage

 

Tak fordi du læste med igen idag, det gør mig utrolig glad og jeg vender snart tilbage igen også med en lille fin konkurrence faktisk.

Du kan måske også lide

Ingen kommentarer

Skriv en besked