Hudpleje og dufte

Pestle & Mortar er vegansk hudpleje med magi på flasker.

28. oktober 2017
Pestle & Mortal

 

Jeg er en sucker for smuk emballage, og især smuk emballage på Beauty produkter. Når jeg så modtager en PR-pakke med SÅ smukke vintagestyle æsker som denne helt nye serie her fra Pestle & Mortar, ja så er jeg ved at revne af utålmodighed og nysgerrighed for at åbne pakken. Det enkelte grafiske design tiltaler mine sanser til denne serie og det hele hænger rigtig godt sammen, for her er tænkt over tingene. Det enkle er i centrum og et mål i sig selv.

 

Pestle & Mortar er en enkel serie fra Irland, skabt med ét eneste mål for øje; at skabe en sund, smuk og velafbalanceret hud. Ingredienslisten opfylder nogle af de krav Anette fra Beauty Space anbefalede os , til foredraget hos Det skønne hjørne i torsdags ( som du kan læse om lige HER)  nemlig fugt i form af  bla.  hyaluronsyre her blandet med  E-vitamin og aloe vera mm.

Vegansk hudpleje.

Serien er vegansk, hvilket betyder at den er 100% fri for animalsk afledte råstoffer og organisk opløsningsmiddel, uden parabener, alkohol og parfume. Indholdet er naturlige, enkle og rene og kan også bruges til sensitiv hud. Ophavskvinden bag serien er Sonia Deasy som er mor til 5, og som ønskede at udvikle en effektiv hudplejeserie, der skulle være nem at bruge og ikke indeholdt hårde kemikalier. Og sådan blev Pestle &Mortar til

Magi på flaske .

Min hud er absolut til den tørre side og fugt er et helt grundlæggende behov hver eneste dag for at trives. Som 50-årig har jeg forlængst accepteret at der skal flere led ind i min hudplejerutiner og en af dem er serum før creme/lotion. Denne serum indeholder hele 80 %  vegansk hyaluron . Kvinder i New York, London og Dublin har døbt serummet ‘botox på flaske’. Vandvittigt lækkert og de kloge siger jo at det virker at få fugt ned i huden og hvor vigtigt det er. Denne serum er super let i konsistensen og meget hurtigt trængt ind i huden på ansiget og hals med kun 2-3 dråber hver morgen og aften. Efter et par minutter  er det tid til fugtighedscreme og jeg har prøvet HYDRATE Lightweight Moisturiser

HVAD ER HYALURONSYRE?

Hyaluronsyre (HA), er et kulhydrat, som naturligt findes i hele menneskets krop. Dets konsistens og vævsmæssige fordele gør det yderst velegnet som fugtgivende ingrediens i hudplejeprodukter. Fordi HA er et af de mest hydrofile (vand-elskende) molekyler i naturen og rummer talrige fordele for menneskekroppen, kan man med rette kalde det “naturens fugtgiver. Ung hud er glat og elastisk og indeholder store mængder HA, som hjælper huden med at forblive ung og sund. Hudens evne til at producere HA forringes drastisk med alderen, og derfor er det så vigtigt at tilføre stoffet via hudplejen. ( formuleret uddrag af VNTYcase) 

Pestle & Mortar Hydrate er en fugtighedscreme som blødgør, reparerer og strammer huden op, mens de fugter huden lover de. Den er uden parabener, vegansk og meget let og lækker.Hydrate Lightweight Moisturiser indeholder en blanding af patenterede peptider. Det er en anti-ageing creme, som aktivt reducerer fine linjer og rynker. Kan bruges med GOD samvittighed til en moden hud som min også, da den er designet til at kunne bruges af alle. Den føles vægtløs på huden så navnet er perfekt til produktet. Jeg har intet imod mine rynker, jeg har fortjent hver og en i mit liv, men jeg vil gerne pleje min hud bedst muligt.

Jeg har skrevet det tidligere og gør det igen: elsker Beauty i emballage der er smukt, produkter der holdes rent med pumpesystemer og især når produkterne er enkel og gennemtænkte som her. Rent og nemt! Cremen har en pris på  360 kr for 50 ml, og serum koster 325kr for 30 ml ren guf. Absolut fornuftige priser for en serie der har adskellige nomineringer bag sig allerede internationalt.

 

Produkterne kan du bla. købe hos Rabens Saloner samt lige HER 

Du kan måske også lide

Ingen kommentarer

Skriv en besked