Hudpleje og dufte

Søndags-bobler med FILORGA.

3. september 2017

For lang tid siden fik jeg et par små prøver på FILORGA og da det passede perfekt til toilettasken,da vi var på ferie i Hamburg ( som du kan læse om lige her), kom de med på tur. Ofte får man små prøver hvis man er heldig i butikkerne og det er en super måde at opdage nye produkter på syntes jeg.

Den ene prøve var FILORGA Scrub & Mask og den overraskede mig virkelig lige fra jeg åbnede prøven. For det første er den helt perfekt i størrelsen af korn til at “skrubbe” huden i ansigtet for mig: ikke for grov og ikke for fin. For det andet er det en dobbeltvirkende peeling og maske, som skånsomt og effektivt ilter huden og stimulerer cellefornyelsen ved hjælp af NCTF og hyaluronsyre. For det tredje kan jeg mægtig godt lide det lukkede pumpesystem der holder masken ren i beholderen.

Jeg starter altid med at massere den blidt ind i huden i ansiget og så lader jeg den virke nogle minutter hvorefter den begynder at boble på huden.

Det kilder en smule og jeg får virkelig en fornemmelse af, at der er aktiv gang i processen med iltning og rensning af huden. Efter ca. 5 minutter er den færdig med at boble på min hud og masken skylles af med lunkent vand. Porerne i T-zonen på mig er  tydeligt reduceret med det samme ! og huden får en skøn skøn udstråling og glans. Masken kan bruges at alle hudtyper, og kan købes i bla. Matas med -20 % lige nu og her. FILORGA – SCRUB & MASK har fået den meget prestigefyldte Prix d’Excellence 2017 af det franske mode magasin Marie-Claire. Dette er en fantastisk og velfortjenet anerkendelse af produktet.

FILORGA Hydra-Filler Mat er en intens fugtcreme, der fugter huden i dybden og langvarigt. NCTF® +hyaluronsyre både opstrammer vævet i ansigtet, tilfører fugt og det er præcist hvad jeg har brug for. Da cremen også har en matterende effekt på hudens overflade, har den opfyldt ønskerne om en all-in-one creme syntes jeg. T-zonen vedbliver mat og stadig med fornemmelse af en velfugtet og velplejet hud. Den kan også købes i Matas og Magasin.

Produkterne er givet mig til test men holdningerne helt mine egne. Links er uden økonomisk gevindst for mig og alene en service til mine læsere.

 

Du kan måske også lide

Ingen kommentarer

Skriv en besked