Hudpleje og dufte

JorgObé og lidt om teenagere.

29. august 2017

 

Hjemme hos os er der 2 teenagere på henholdsvis 16 og 18 år. De er hormonramte på mange måder i både hjernen og huden ;). Det første må man som forældere ligesom leve med og udvise en meget stor overbærenhed. Det andet kan jeg til gengæld gøre en hel del mere ved. Derfor fik de allerede for et par år siden en tube JorgObé Peel Off Mask præsenteret på badeværelset.

 

Jorgobé The Original Black Peel Off Mask er genial til at sige farvel til hudorme og de fik begge lov til at gå igang med den, hvilket især ældstebarnet heldigvist har taget til sig.
Masken renser ikke kun porerne i dybden, men reducerer også hudens overskydende fedtproduktion, og forebygger nye hudorme. Man skal ikke være fedtet når den lægges på huden, for der skal være et vist lag, for at kunne trække den af igen når den er tør efter ca 20-30 minutter. Jeg vil anbefale at den kun bruges i området hvor der reelt er hudorme og ikke i hele ansigtet ellers. Der er ingen grund til, i min optik, at bruge den i en ellers fin ren hud da den går ret effektivt til værks når man river masken af. Så et pænt lag i en samlet maske fx i T-zonen.

 

Vi har modtaget dette store Gift Set til test og den falder i GOD jord her i huset. Æsken indeholder nemlig både ovenstående sorte maske, Scrub Mask samt Green Tea Cream i en smukt designet æske.

 

 

Nyt for os i familien er Scrub Mask. Denne hvide maske med små sorte korn i renser huden i dybden og begrænser dermed risikoen for hudorme og senere bumser. Masken kan også bruges som en dybderensende ansigtsmaske, ved at lade ansigtsmasken sidde på og størkne i ca. 10 min. Vurderingen her i familien er, at den er lidt krads ved huden hvis man har en ung fin blød hud. Så er den for grovkornet og stikker noget i huden. Derimod er den rigtig god til den mere almindelige hud der har måske lidt grove porer også. Det er bare vores vurdering, andre kan have det anderledes jo.

 

 

Efter både Black Pell Mask og /eller Scrub Mask er den nye White Tea Balancing Cream rigtig god til at gøre  huden blød og fugtet igen. Produktet er udviklet til at regulere ens hudtype, så fedtet hud får nedsat fedtproduktionen over tid, mens tør hud får tilført mere dybdegående fugt. Den er virkelig nem at fordele i ansigtet og trænger hurtigt ind i huden. Den har en lidt feminin skøn duft syntes vi. Cremen har vundet Danish Beauty Award. Perfekt under make-up også. 

 

 

Alle tre produkter er danskproduceret, veganske og er selvfølgelig ikke testet på dyr. Prisen for den fine æske er 468 kr. og kan bla købes hos Matas, Magasin, Salling , JorgObé lige her.

Du kan måske også lide

Ingen kommentarer

Skriv en besked