Autisme

De 10 vigtigste spørgsmål.

27. august 2017

Det findes i mange udgaver, det her fabelagtige ovenstående skema, men denne er fra Overlevelsesguiden, som du finder lige her, lavet af Anne Skov som du finder på FB. Anne deltog i “De skjulte talenter”  på TV.

 

Vi har i mange år erkendt, at når overblikket ikke er der for min datter, så kan det give så meget stress og angst, at der kan komme en nedsmeltning eller at hun ikke kan gennemføre aktiviteten. Det er både for at besøge bedsteforældre, gå i skole, indkøb, læge, have gæster osv. Jeg skrev i dette her indlæg tidligere, hvor svært det kan være for den autistiske hjerne, når der kommer mange nye info eller forandringer. Det kan også være i en helt almindelig dagligdag at dette sker. Derfor er det så hamrende vigtigt at tage den her opgave seriøst, både som pårørende, lærer, pædagog, socialrådgiver, jobcenterhalløj, læge, familie og evt venner osv. Det er forskelligt hvor meget info mennesker kan føle de har behov for, også med autisme, men som udgangspunkt er det er god ide, at give overblikket indtil vedkommende selv siger: “nej tak, jeg har styr på det lige idag. “

 

Anne Skov pointerer, at man selvfølgelig overvejer, hvordan man formidler svarene: 

Et eksempel: 

I fredags skulle min datter deltage i en workshop på en af sine 2 skoler. Det var med en ny lærer og nyt projekt med nye elever i et nyt lokale. Alt var nyt stort set, bortset fra selve skolen. Det er samtidigt i nogle uger hvor hun har rigtig mange forandringer i hverdagen efter ferien.  Jeg lavede sammen med kontaktlærerne følgende overblik:

Hvad skal jeg lave ? – du skal have Krea- workshop

Hvorfor skal jeg lave det ? – Du skal lave det fordi det står på dit skema om fredagen og du har selv valgt det.

Hvordan skal jeg lave det ? – her kommer lærernes rolle ind til at give overblik og jeg havde fået en mail i forvejen med følgende info: Du skal i sløjd og hente dit møbel, som så skal pudses ned med slibepapir og evt repareres, så det er klar til maling næste fredag.

Hvor skal jeg lave det? – Du skal lave det i skolens sløjdlokale og XX lærer viser dig hvor det er.

Hvornår skal jeg lave det ? – Du skal lave det fra du kommer klokken XX

Hvor længe skal jeg lave det ? – Du skal lave det til klokken XX inkl pause klokken xx hvor du skal xxxxx i fælleslokalet eller dit lektierum, hvis du ønsker ro.

Hvem skal jeg lave det med – her kommer lærerne igen på banen med info : Du skal lave det med følgende elever  xxxxxxx navne på alle, eller holdnavn. 

Hvor meget skal jeg lave ? – her er det igen lærerne som kommer med info : Du skal nå mest muligt med at pudse og slibe dit møbel, så det bliver klar til at blive malet. Læreren hjælper dig med at vurdere det løbende i undervisningen. Her skal man så være sikker på at læreren husker at hjælpe på dagen også.

Hvem kan jeg få hjæp af ? – Du kan få hjælp af lærer XXX og spørge de andre elever også. Plan B er at sende en sms til en kendt tryg person, at du mangler hjælp. Mange har vanskeligt ved at spørge om hjælp så læreren skal huske at henvende sig ofte eller plan B.

Hvad skal jeg bagefter ? – så kører vi hjem fra skole igen. Når du kommer hjem er der mad og derefter ro for dig. 

Hun gennemførte aktiviteten, men var fuldstændig blæst af træthed efter 2 lektioner, så sproget næsten forsvandt. Jeg tør ikke tænke på, hvordan det var gået, hvis ikke lærerne havde givet os den gode info INDEN, om hvert punkt. Samarbejdet med skolen er så utroligt altafgørende for at noget anderledes eller nyt skal lykkes. Det er bare ikke altid andre kan forstå, at de her info er vigtige og slet ikke at huske at give dem i GOD tid ( gerne 4-5 hverdage inden), er vores dyrt købte erfaringerIngen info og anerkendelse af dette behov kan medføre skolevægring i 100 år og en krig siger jeg bare :(.

En Lottogevinst at møde personer der har viljen og evnerne.

Vi har nærmest vundet i Lotto med kontaktlærerne på de 2 skoler i år, for de arbejder virkelig udfra anerkendelse og imødekommenhed på alle måder, når det er dem muligt, for at få skoledagene til at lykkes. De kendte ikke ovenstående skema, men når vi hjælpes ad, så kommer alle svarene oftest frem så jeg kan guide min datter til en bedre hverdag med mindre stress. Vi mailer en del sammen. Jeg ville ønske det her skema kom ind med modermælken på seminariet og alle teammøder igen og igen, for sikke mange vi kunne støtte og hjælpe i skole, fritid, job og måske til en uddannelse. Alt er ikke løst ved det her, men det er et kæmpe skridt på vejen. 

 

Du kan måske også lide

Ingen kommentarer

Skriv en besked