Autisme Hverdagen

” Er du så ikke på arbejdsmarkedet mere ? “

25. august 2017

 

Sidste weekend var jeg til diamantbryllup i familien, og min ældre venlige bordherre spurgte mig:  “Er du så fratrådt arbejdsmarkedet ?” , hvilket jeg lige skulle tænke lidt over. Vi kendte ikke hinanden og trods en aldersforskel på 30-40 år gik snakken lystigt om livet og dets udfordringer. Vi spurgte ind til hinandens familier og hvad tiden gik med i dagligdagen.

Igår mødte jeg op til endnu en omgang blodprøver på sygehuset ( det er forøvrigt ret smart at man nu kan booke tider på nettet og derved helt undgår ventetider) og lige inden jeg skulle ind, hørte jeg en ung mand forklare sygeplejersken, at han var nervøs og autist. Da jeg kom for tur, fortalte jeg kort, at jeg kunne genkende hans ord fra min datter, som har aspergers syndrom. Prompte spurgte den omsorgsfulde sygeplejerske så: ” Er du så ikke på arbejdsmarkedet mere ?”. 

2 fremmede der spørger om det samme på en uge, sætter tankerne noget igang hos mig, for det er sjældent jeg oplever omverden vidende om, at det kan være umuligt at have et job udenfor hjemmet samtidigt med et barn med autisme. Jeg siger ikke, at sådan er det for alle, slet slet ikke heldigvist, men sådan er det for nogle familier, hvis børnene har brug for en del hjælp og man hele tiden skal være plan A, B og C for at de trives.

Parkeringen udenfor restauranten viste tydeligt, at der var gæster med livserfaring igennem mange år 🙂

 

” JA, jeg er fratrådt det traditionelle arbejdsmarked udenfor hjemmet” , svarede jeg begge gange. Jeg har for flere år siden måtte forlade jobbet som lærer pga manglende støtte i skole til min datter, som derfor fik massiv skoleangst- også kaldet skolevægring. Sådan gik der desværre mange ÅR med forkerte skoletilbud, hvilket betød jeg var nød til at fratræde arbejdsmarkedet. Sådan er det desværre for rigtig mange forældre til børn med autisme. Ikke alle, men mange.

“Jeg arbejder med udgangspunkt fra hjemmet” , svarede jeg derefter og forklarede på bedste vis, hvad mine opgaver går ud på som støtte for min datter med aspergers syndrom. Jeg savner helt klart at have kolleger at dele mine tanker om mine arbejdsopgaver med, eller drikke en kop the med i frokostpausen eller tage på kursus med eller holde julefrokost med. Hold fast hvor jeg savner det. At arbejde alene hjemmefra er vildt ensomt, men det er et valg der ikke kunne blive eller være anderledes. Det er den løsning, som bedst sikrer at min datter fortsætter i trivsel og vores team er heldigvist godt. Hun siger til og fra og er en hardcore arbejdsfordeler hvor jeg skubber bag på i samarbejde med vores dygtige autismerådgiver.

At arbejde udenfor arbejdsmarkedet sætter selvfølgelig tankerne igang om hvad fremtiden byder. Hvornår kommer jeg til at arbejde på arbejdsmarkedet udenfor hjemmet igen? Og med hvad mon ? Jeg har 3 uddannelser bag mig og en kæmpe viden om autisme og pædagogik efterhånden, men mine erfaringer på de sociale medier og at blogge er bestemt også interessant.

Vi må se…

Du kan måske også lide

1 Kommentar

  • Besvar Birgitte 1. december 2017 at 15:53

    Åh hvor er det rammende beskrevet. Tak.
    “Uden for det traditionelle arbejdsmarked” den skal jeg huske.
    Jeg plejer blot at sige, at jeg arbejder hjemme. Det er det korte svar, som jeg gerne uddyber, hvis nogen spørger ind til det.
    Og ja…min historie er som din.
    Savner kollegaer, kurser, julefrokost, mm.
    Og med mine tre uddannelser bag mig, nu udlært i autisme og dens følgesvende.

  • Skriv en besked