Hudpleje og dufte

E-vitaminserum og Peelmaske fra Ecooking.

24. august 2017

 

Ecooking

Ecooking er en DANSK hudplejeserie som stormer frem på markedet. Det forstår jeg godt, for det er en dansk hudplejeserie, der er rig på økologiske og naturlige ingredienser, som ikke går på kompromis med noget og slet ikke effekten. Nogle af produkterne kan ligefrem spises og flere har modtaget adskellige priser indenfor Allergy-Awards og Beauty-Awards. Jeg har endnu engang fået lov til at teste 2 produkter fra serien:

E-vitamin serum er et Must-have produkt i serien syntes jeg. Den har jeg brugt især om aftenen under min natcreme for at give huden max fugt, men den har mange egenskaber, og kan bla. bruges som:

After-sun
Til skorper og sår
Til ny opereret ar
Som fugtbooster
Til forkølelsessår
E-vitamin er maksimalt fugtgivene og tilfører huden et kæmpe fugtboost. 100% vegansk.

Med en alder der siger 50+ er jeg en “moden kvinde” i min bedste alder og en hud som nogle gange skriger efter fugt. Her er E-vitamin serum en super hjælp på især mine tørre kinder og under øjnene.

Produktet kan købes bla. hos Billigvoks.dk til 349 kr. lige her .

Peel Maske er i en helt anden boldgade: her er der mælkesyre og AHA-syre på spil for at friske huden godt op og fjerner døde hudceller. Peel maskens indhold af planteekstrakter og E-vitamin retter op på ansigtets linjer og rynker og giver mig en øjeblikkelig fornemmelse af en lettere og glattere hud. Det er ikke for at prale med produktet, men der er sådan det føles på mig. Jeg er ikke sælger, kemiker eller Beauty- behandler, men en helt almindelig forbruger der kan mærke forskel.

 

 

Peel masken kan  bruges en gang om ugen, men vær påpasselig og start langsomt op med 4–6 minutter ad gangen– alt efter hvor robust din hud er. Den tager virkelig fat i huden så trap langsomt op igennem nogle uger til max. ca. 10–12 minutter pr. gang. Det er en skøn hjemmebehandling syntes jeg. Når jeg bruger den, starter jeg med at rense min hud og derefter masken på i et jævnt lag og lader den sidde på 8-10 minutter fordi min hud er godt robust efterhånden. Masken prikker og stikker lidt i huden så den er også ret rød efter brug. Brug den derfor om aftenen og ikke en time før du skal i byen og ud af huset. Peel masken kan købes til 269 kr. hos Billigvoks.dk lige her.

Jeg vil stærkt anbefale at bruge Ecooking natcreme og du kan læse om mine andre anbefalinger fra brandet på min blog lige her

Produkterne er givet mig i gave til test, men holdningerne helt mine egne og links er uden økonomisk gevindst for mig, men alene en service til mine læsere.

Du kan måske også lide

Ingen kommentarer

Skriv en besked