Hudpleje og dufte

Når ansigtet omfavnes i silkebløde Sensai.

22. august 2017

 

Japan er altid en stor inspiration for mig at kikke over skulderen når det kommer til smukke varer som porcelæn, keramik, Krea-bøger, stof, design i tøj og sørme også hudpleje og Makeup fra Sensai.

Sensai stammer nemlig fra Japan og er kendt for at kombinere hudplejeteknologi med deres værdifulde signatur ingrediens, Koishimaru Silk. Silken er kendt som “den anden hud”  og er verdens mest kostbare fiber. Her i huset bruger vi piger KUN silketoppe året rundt som “undertrøjer” fordi de er så bløde og lette mod huden. Vi køber dem på udsalg hos Rosemunde hvert år til -50 og -70% og lever med at det er udgåede farver, så rækker pengene længere. Blandt alle typer silke i verden, er den japanske Koishimaru silke den mest eftertragtede og kaldes også for “værdifuld skat”. 

Jeg er faldet for deres vildt luksuøse produkter og når jeg ser på udvalget af læbestifter er det svært at vælge. I weekenden var jeg til diamantbryllup og havde taget The Lipstick farve 18 ( forrest i billedet ) på. Denne læbestift er den ultimative luksus, som indeholder ægte guld og silke samt sjældne botaniske planteekstrakter med dokumenterede anti-ageing egenskaber.

Det er en læbestift med dobbeltfunktion. Anti-aging hudpleje og make-up fordele på en og samme tid. Læberne blev bløde og fyldige, hvilket ikke er så dårligt når nu de læber efterhånden er blevet lidt smalle og slappe med alderen. På grund af indholdet med Golden Silk Powder, guld-pudder indhyllet i silke, reflekteres lyset på læberne for at give en virkelig smuk farve til læberne uden at være bling bling. Findes i et væld af smukke farver i bla. Magasin til 410kr /stk. Lige her.

 

SENSAI laver også andre læbestifter: Silky Design Rouge ( de 2 slanke i midten af billedet ) som har en blød og cremet konsistens som dækker læberne smukt ensartet med farve. Denne crayon form er praktisk ( skal ikke spidses efter brug) og meget let at anvende fordi jeg let kan lave en præcis påføring med fin optegning af læbekanten. Du finder dem til 275 kr/stk bla. i Magasin lige her.

 

SENSAI ROUGE VIBRANT CREAM er en klassisk læbestift som kombinerer glansfulde farver med en herlig cremet konsistens. Den høje kvalitet af pigmenter garanterer klare farver i første hug, mens Triple Moisture teknologi beskytter læberne mod tørhed, med sine max fugtgivende egenskaber. Den er skøn skøn skøn at have på. Farverne er intense og smukke og du finder dem til 275 kr. /stk i Magasin lige her.

SENSAI ROUGE INTENSE LASTING COLOUR er også en meget holdbar læbestift som kombinerer long-lasting farve med en silkeblød fornemmelse på læberne syntes jeg. Stay Colour teknologi sikrer en langtidsholdbar farve, som bliver siddende i timevis og bevarer læberne fugtet med er glansfuldt resultat. De findes til 275 kr. / stk også i Magasin lige her.

SENSAI CONCEALER er min nyeste bedste ven til mørke rande om øjnene. Altid har jeg sværget til YSL, men den her er simpelthen så lækker og cremet samt dækkende at den vinder klart. Den giver en jævn og naturlig dækning af problemområder, nem at anvende og have med i tasken for at frisk op i løbet af dagen. Den har plejende effekt og SPF 15. Findes i 3 nuancer til 310 kr. i Magasin lige her. 

 

 

 

 

 


SENSAI EYE SHADOW PALETTE INCL EYE TIP består af 3 harmoniske øjenskygger og her i de smukke grå toner, som let blandes over hinanden for give naturlige skygger og sørme også en lækker matchende eyeliner er der øverst i paletten. Hver palette indeholder 3 øjenskygger, 1 eyeliner og 2 applikatorer. Jeg er vild med at jeg kan vælge fx de 2 lyseste farver og eyeliner til festen i lørdags midt på dagen, og så tilsætte mere dramatik med den mærke om aftenen hvis jeg har lyst til det. Paletten findes i fire forskellige nuancer/paletter i Magasin lige her.

 

 

SENSAI CHEEK BLUSH farve CH01 . Cheek Blush hiver altid selv mit mest trætte ansigt op til en mere frisk look. Denne silkebløde check blush er meget tæt på min naturlige gyldne farve tilsat en blanding af abricos i 3 nuancer. Børsten er blød, men fast og modsat mange andre brands, er denne reelt virkelig brugbar. Perfekt til tasken for at friske op i løbet  af dagen også. Kan købes til 335 kr. i bla. Magasin lige her.

 

Alle produkterne giver max lækkerhedsfølelse. Silkebløde plejeprodukter som også er makeup er genialt. Jeg føler mig velplejet og farverne er fantastiske hele dagen. SENSAI er på vej med en hel nye serie af bla. foundation som jeg vil skrive om senere. Alle produkterne er givet mig til test og jeg føler mig meget heldig. Ord og holdninger står jeg selv indenfor og kan kun anbefale at I kikker efter Kanebo SENSAI når der skal vælges hudpleje og makeup. Prøv det.

 

Du kan måske også lide

Ingen kommentarer

Skriv en besked