Håndarbejde

Bæredygtighed, modeuge, re-design og så prinsen.

9. august 2017

 

 

Der er modeuge i København lige nu og medierne er fyldt med både smukke nye tekstiler der vises på catwalken sideløbende med foto af Prins Henrik, der kræver at blive konge for at blive begravet med sin hustru Dronningen igennem mere end 50 år. Ingen af delene interesserer mig helt vildt, og så alligevel er jeg nysgerrig.

 

Jeg har  enlig altid været betaget af stof og design. Derfor har jeg blandt andet også en håndarbejdsuddannelse bag mig, som jeg glæder mig over i min hverdag selvom jeg ikke længere underviser i faget pt. Til gengæld kan jeg stadig falde i svime over nye kollektioner af stof, som bare rammer plet i mit hjerte og som jeg nogle gange vil give min højre arm for at eje.

 

Heldigvist gælder det også ældre tekstiler, som jeg kan falde i svime over. Et klassisk smukt tryk som ovenstående fra Sanderson kan jeg gå og rører ved lille så stille flere gange om dagen, bare for at glædes over både designet, farverne og valget af stof det er trykt på. Det blå stof er et stykke vintage linned der er fundet i Frankrig og sendt til mig. Det har tidligere været brugt som gardin kan jeg se, og er derfor lidt bleg af solen, men stadig utroligt smukt. Nu skal det forandres til noget andet. Re-design er i min optik en super måde at genbruge smukke tekstiler på og om det bliver bæredygtigt produceret må være op til andre at vurdere. Jeg nyder blot processen med at arbejde med stof og design.

 

 

Medierne må for min skyld til gengæld gerne stoppe med at poste alle de artikler om Prinsens holdninger til hans kone Dronningen. Jeg syntes ikke det er kønt at se eller høre ham fortælle om hans oplevelse af at være blevet gjort til nar af Dronningen. Bliver nærmest lidt forarget over at han kan have behov for sådanne udtalelser. Jeg går ind for ligestilling, og manden kan jo på sin vis have en pointe i, at det ikke er ligestiling at han bliver kaldt prins, men det er trist det skal fylde i medierne hvordan han dropper både sin kones store fødselsdagsfest, deres guldbryllup , store kongelige og dermed familiære højdepunkter såvel som en fælles gravsted. Han står ved hvem han er må man sige og hatten af for det, men man behøves ikke råbe så højt op med det.

Du kan måske også lide

Ingen kommentarer

Skriv en besked