Hudpleje og dufte

En lille drøm om skøn hud med PILU, der har Grønland som udgangspunkt.

7. august 2017

Som barn og ung vandrede jeg ofte sammen med min mormor i den grønlandske natur hvor vi samlede urter og bær. Min mormor fortalte mig om, hvordan man i gammel tid brugte urter og plantedele man kunne finde i den grønlandske natur. Hun fortalte om de forskellige planters unikke egenskaber, og hvordan de var blevet brugt. Da jeg mange år senere bosatte mig i Qaqortoq/Julianehåb og genoptog vandreturerne i den frodige natur begyndte jeg at plukke planter og afprøve dem hjemme i mit køkken. Herved opstod ideen til at anvende planterne i naturlige hudplejeprodukter, hvor kvalitet og bæredygtighed afspejles fra den rene grønlandske natur.” – sådan fortæller Ivonn Hegelund Stenskov om hvordan hendes hudplejeserie PILU Arctic Care kom til verden.

Pilu er det eneste brand der benytter bivoks, smeltet indlandsis samt urter og planter i forening og fremstår derved eksklusivt og naturligt. Grønland er verdens største ø – jeg vil SÅ gerne derop på ferie – og naturen er utrolig ren og betagende smuk. 

Jeg har bla. fornøjet min hud med Pipaluk Anti-aging Moisturizer creme. Pipaluk betyder ” En man holder af” og er Ivonn’s ældste datters navn. Cremen er lækker at pakke ud af den fine kasse som har de klassiske Grønlandske perlemønstre trykt på samt hele Grønland præget smukt ind på siden af æsken. Når man åbner låget oplever jeg en mild duft af urter samt lidt Calendula. Cremen optages meget hurtigt af huden og fornemmer hurtigt at den fugtmættes.

 

Uiloq Repair Care creme fra PILU er en perfekt naturlig creme til at bruge på huden som er ekstra belastet fx med små revner i hænderne eller ved læberne, ekstra tør hud der er særligt udsat. Jeg af testet den på mine fingre ved neglene der altid er meget tørre efter at have været i køkkenet og lave mad samt mine albuer og må sige den er  drøj og lækker i brug. Absorberet lyn hurtigt i huden og er på ingen måde fedtet eller andet bagefter. Uiloq betyder “musling” og er Ivonn’s yngste datters mellemnavn.

Da den Grønlanske natur har begrænsede mængder af planter man kan plukke frit er produkterne produceret med respekt for dette og det samme med den Grøndlanske bivoks. Planterne indsamles i den sydlige del af Grønland og bliver forsigtigt tørret, bearbejdet og indsamlet til Ivonn. Dette betyder at serien kun fremstilles i begrænset mængde og aldrig kan produceres til store mængder til lave priser.

Børsen Pleasure har i denne uge en artikel hvor blandt andet PILU roses:

 

Du kan købe PILU lige her til priser fra 450kr via Forhandlerlisten, som hele tiden udbygges ligesom der kommer nye produkter her i efteråret. Giv dig selv en oplevelse og forkæl din hud – produkterne fra PILU er luksus for alle sanserne. PILU er sendt mig i gave til test men holdningerne mine egne.

Du kan måske også lide

Ingen kommentarer

Skriv en besked