Autisme Hverdagen

“Mor er det forkert af mig, at jeg bare gerne vil hjem fra denne ferie?”.

27. juli 2017

Ferie hjemmefra er nødvendigvist ikke barnets behov, eller alle i familiens behov. Hvad gør man så, når der ikke er fælles fodslaw og der er en helt reel  grund til, at ferien er No GO for et familiemedlem ?

Vi havde planlagt at være på ferie i Tyskland kun 2 nætter, af hensyn til de mentale belastninger med at være hjemmefra det giver nogen i familien, og vi ankom igår. Turen har taget 5 timer i bil og alene det tager kræfter og energi, når man er ekstra sensitiv på forandringer samt af nye lyde, lugte og lys plus det at være så tæt på hinanden i en bil. Autismen er en udfordring lige i den her situation og det er tydeligt, at det slet ikke er rart at være hjemmefra for alle. Sengetøjet knaser og lugter forkert ( derfor har vi egen dyne og pude osv med ), stolene er ikke til at indstille, bordet man spiser ved for lille, vinduerne for store og lyse, mørklægningsgardinerne ikke tætte, naboerne larmer på gangen om natten, vandet smager anderledes, toilettet for lavt, skoene lugter i samme rum som man sover, tøjet ligger “forkert sted”osv osv osv.

Selvfølgelig er det ikke forkert af nogen at ønske sig hjem igen og droppe alt om den her lille mini ferietur, som alene er min mands ønske, men det er unægteligt “lidt” surt for dem der gerne vil afsted. Turen var planlagt hjemmefra og det var ikke lykkedes at finde noget som rigtigt motiverende til at komme afsted for alle trods ihærdig indsats. Vi andre syntes at det “at komme hjemmefra og bare være sammen er da dejligt ” hvorimod en i familien syntes det er Mega stressende.

 

I mit netværk læser jeg om familier, som deler sig og det har vi også gjort i mange år: drengene tager på ferie og oplever verden og jeg er hjemme og hjælper min datter. Ikke en helt fair fordeling men det er rigeligt afprøvet at bytte og det har kun kostet nedsmeltninger og mistrivsel lang tid efter, så det er slet ikke til afprøvning i år heller.

Der er også nogle som er heldige at have mindre børn, der kan være hos bedsteforældre eller venner, eller de kommer og bor i deres hus. Den mulighed har vi desværre ikke. Og så er der dem, som vælger at deres barn med funktionsnedsættelse kommer i aflastning på et bosted eller en plejefamilie i samarbejde med socialforvaltningen. Det er på ingen måde relevant for os.

Lige idag er jeg lykkelig for, at vi er nået dertil, at vi kan komme ud af døren helt konkret og bare prøve at øve, at holde en lille bitte ferie sammen alle 4, for det var slet ikke muligt for få år siden. Det at komme ud i bilen, med numsen i sædet alle 4 og køre på ferie i det hele taget er stort. At ferien så ikke bliver “ferie”, men ekstra belastning for nogle i familien, dog også med glimt at gode stunder, er selvfølgelig både svært og lidt trist og faktisk ikke helt turen værd, men vi er på rette vej i det store billede i hverdagene.

Vi holder mest af hverdagen. 

Du kan måske også lide

Ingen kommentarer

Skriv en besked