Hudpleje og dufte Hverdagen

Sanderson og CND Vinylux lak – Weekly Polish.

16. juli 2017


Når det er sommer som nu, så er jeg vild med at bruge fine sommerfarver i forskellige typer neglelak på mine tæer. Det pynter når jeg går i bare tæer fra morgen til aften de her måneder og udvalget er jo stort på markedet. Jeg har fået fornøjelsen af at teste CND VINYLUX i 4 flotte sommerfarver samt deres Weekly Top Coat, Cuticle Eraser og SolarOil. 

Fra yderst til højre og ind mod midten hedder farverne: Sucar Cane 245, Shells in the sand 249, Mambo Beat 244 og Ripe Guava 248.

CND VINYLUX er en prisvindende neglelak der holder i op til 7 dage skriver firmaet, når du bruger Weekly Top Coat ( den sorte flaske på billedet) . UV-/LED-lampe behøves ikke og det er da smart for sådan en ejer jeg slet ikke ligesom så mange andre heller ikke gør. Produktet består af to dele: den farvede neglelak og en topcoat, der hærder i naturligt dagslys.

Jeg har brugt dem på følgende måde:

  • Neglene rengøres og skal være helt tørre inden lakken kan komme på og binde.
  • Farven vælges og rystes godt inden første påføring af lak.
  • Lægger yderligere et lag lak på neglene og lader selvfølgelig første lag tørre op først.
  • Weekly Top Coat lægges på hele fladen af neglelak helt ud over farvekanterne så de forsegles.

I alt 8-9 min tørretid for alle 3 lag, Base Coat er indbygget i lakken

Jeg har på mine hænder ret tynde og skøre negle desværre og man kan forebygge negle der skiller i lagene, knækker let eller let bliver misfarvede med dette produkt: SolarOil. Den prisbelønnede negleolie, giver dine negle styrke og pleje i dybden. Ingredienser som fugtgivende jojobaolie, blødgørende risklid-olie, fugtgivende mandelolie og genopbyggende E-vitamin gør neglene ekstremt fleksible og smidige, og blødgør samtidig neglebåndene. Mine negle er dog ikke blevet signifikant stærkere efter nogle ugers brug.

Min test viser at de flotte Weekly Polish fint holder de 7 dage på mine tånegle faktisk. Ikke helt 100% perfekt men tæt på efter en uge i bare tæer. Min ynglingsfarve er Shells in the sand. Jeg kunne nemt finde en bunke af andre farver jeg gerne ville prøve og du kan se deres udvalg bla i Matas og du kan se det store udvalg af CND her.

 

Mit Sandersonstof på billedet skal blive til en lille taske med plads til mobilen, nøgler og penge. Det er en perfekt størrelse til mig har jeg fundet ud af. Den kan både være nyttig til at samle det løse i en stor skuldertaske, eller som en lille skulder eller håndtaske. Nu må vi se hvad den bliver til.

Du kan måske også lide

Ingen kommentarer

Skriv en besked