Boganmeldelse

“En uskyldig familie” af Katrine Marie Guldager.

12. april 2017

Facebook kan mange ting. Det binder mennesker sammen, eller det modsatte. Man kan blive inspireret til at lave et nyt stauderbed i sin have, vidensdele i mindre grupper om fx autisme, spørge om hjælp til at få fældet et træ eller snage i hinandens privatliv på må og få hvis man lyster det. For et par uger siden faldt  jeg tilfældigvist over en komkurrence hvor man kunne vinde denne bog “En uskyldig familie” skrevet af Katrine Marie Guldager. Min nysgerrighed blev pirret, allerede da jeg så omslaget, for jeg drages af det visuelle må jeg indrømme: Røde bogstaver på blågrøn baggrund, en unge mand foran det åbne hav, anmelderstjerner og citater. Lykken var stor, da forfatter Katrine Marie skrev til mig at jeg gerne måtte få et anmeldereksemplar.

Bogen starter humoristisk ud med beskrivelsen af Jytte og Holgers fund af et gammelt hus, som skal danne ramme for opdragelsen af deres kommende børneflok og naboernes nysgerrige blikke. Jeg identificerer mig faktisk ret hurtigt med anslaget, fra da vi selv købte vores gamle hus og de søde naboer hilste på over hækken, nysgerrigt og venligt. Gode råd manglede der ikke heller, da jeg stod der højgravid og med et barn på 1 år ved min side også. Vi blev godt modtaget.

Romanens hovedperson er den unge mand Frederik, som vokser op i en familien med en meget stærk og frisindet mor, en far der mest af alt gemmer sig både fysisk og mentalt for sin familie, og de 2 søskende Lene og Jacob. Vi er i 70’erne og jeg smiler når jeg læser miljøbeskrivelserne fra den tid, hvor jeg selv var barn. Forfatteren formår at få det bedste og mest underholdende ud af den tid og på samme tid de efterdøninger det har af konsekvenser for børnene i familien, på den lange bane, for det familieliv Jytte og Holger skaber. Frederik vælger en livsbane der indebærer jakkesæt, begær efter hurtige penge i hans job hos Goldman Sach i New York og en total kontrast til hans opvæks i Svendborg hvor hans mor Jytte levede sit hippieliv og fordømte sin søns valg i livet, mens hun selv var iført kæmpe skyklapper, mens faderen Holger tøffer med i hælene på hende.

Familien trækkes fra hinanden på mange leder og kanter og alligevel forsøger de at nå hinanden på hver deres måde, Frederik og forældrene især. Frederik lever i en evig kamp i sit indre om det gode ved sin familie overfor den vrede han har især mod sin mor. Hele tiden er fortællingen krydret med humor og ironi så jeg skal lige have læst et kapitel mere igen og igen.

Mine bedste anbefalinger skal lyde herfra : KØB den ! Løb ud i forårsregn eller sol og KØB den. Sæt dig i en krog i sofaen, haven, sengen eller bilen og læs den. Det er første gang jeg har læst en bog af forfatteren Katrine Marie Guldager og bestemt ikke den sidste. Elsker allerede hendes lette skrivestil, der er fyldt med muligheder for at fabulere imellem linjerne. Måske fordi jeg selv var barn i den tid Frederik voksede op, dog ikke i Svendborg i 70’erne, men det kan jo være hvor som helst. Måske ikke. Faktum er at bogen er et mesterværk af en familiefortælling.

 

Bogen giver stof til eftertanke med sin dybde, og hvem kan sige sig fri for at være helt uskyldig i en familie som rummer alt fra kærlighed til forskellighed, drømme og ønsker, sorg og kriser?

 

Bogen er givet mig i gave fra Polikens Forlag og kan købes landet over hos boghandlere eller online her

 

 

Du kan måske også lide

Ingen kommentarer

Skriv en besked