Hverdagen

En lidt syret oplevelse.

26. marts 2017

Der er tidspunkter, hvor man oplever på et splitsekund, at tiden har rykket sig på en helt syret måde.

Sådan oplevede jeg det i sidste uge, da jeg sad på bagsædet i en bil der kørte ude på landevejene, med min datter som chauffør !!  

Pludselig sad jeg der og fik et lille sug i maven af både den næsten skræmmende oplevelse det er at sidde som passager i en bil, mens mit barn kører bil for første gang, og jeg selv INTET kan gøre for at hindre evt ulykker, og at vi havde byttet plads. Lige pludselig sad JEG på bagsædet, og ikke min datter.

For 18 år siden lå hun på bagsædet, spændt godt fast i en lift, som var hun af det pureste guld. Vi var som forældre særdeles ydmyge over at transportere vores førstefødte hjem fra barselsgangen husker jeg tydeligt. Nu er pladserne byttet om, for hun er ved at prøve at tage kørekort og i sidste uge var hun for største gang ude at køre på landevej, med kørelæreren ved sin side og mig på bagsædet, som hun selv ønskede “for en sikkerhedsskyld”. Kommunikation kan være en udfordring og der var jeg back-up.

Det var en syret oplevelse for mig simpelthen. Jeg bruger ikke det ord i min dagligdag, men jeg kan ikke forklare der bedre. Har selvfølgelig hørt familie og veninder fortælle om hvordan de har oplevet det næsten “skræmmende” 😉 at blive transporteret i bil af deres børn de første gange, efter de har bestået køreprøven, men her sad jeg, på bagsædet, til den aller første køretime på landevej overhovedet for min datter og blev ret overrasket over min egen reaktion. Selvfølgelig sad jeg mussestille og lod som om at jeg ikke var der, ved at kikke fordybet i min mobil. Pokerfjæs.Det var jeg nød til, for at kikke ud på de kommende forhindringer ala rundkørsler, vejchikaner, grøftekant, cyklister, storskilte var de første 10 minutter med hjertet oppe i halsen og alle muskler spændte i kroppen. Jeg kunne jo ikke tage fat i rattet hvis bilen skred ud.

Hun kørte selvfølgelig i fin stil hele turen. Bilen holdt sig fint på vejen ved alle forhindringerne, gik ikke i stå ved gearskifte og koblingspuntet blev mestret helt ok til det var første gang.

Jeg var ved at revne af stolthed simpelthen. Kunne næsten ikke tie stille inde i bilen og måtte lige pippe er “Godt kørt!” En enkelt gang. Piiinlig mor, så jeg overvejer Gaffatape til køretimen i næste uge og derfra tænker jeg hun selv klarer kommende timer, stort set.

Autismeguidning er selvfølgelig en del af planen her:

Kørelæreren er ikke en ny ukendt person, men en der er “udvalgt” til opgaven og kendt fra teoritimerne.

Ruten der skulle køres, havde hun set et par dage i forvejen med far, så det var en kendt rute.

Bilen var velkendt fra tidligere, da den var gennemgået med rat og sæde og blinklys osv et par dage før.

Køretimens metode var aftalt i både sprog og forudsigelighed: alt varslet i god tid.

Plan B var at hun kunne på et hvert tidspunkt sige stop og bytte plads med kørelæreren.

Jeg er sikker på at ovennævnte har en betydning for at det gik så godt som det gjorde, men den største indsats gjorde hun selv ved at turde det. Så sejt!

Yngstebarnet er hjemme fra Efterskolen denne weekend og vi nyder det. Hans elskede guitar er i hånden af ham, så snart det kan lade sig gøre nærmest. Der er ligefrem tegn på abstinenser hvis ikke den bliver luftet hver dag en god rum tid.

Ugen byder på mange oplevelser for ham også, da han rejser med Klejtrup Musikefterskole til Madrid på onsdag. Dagen før skal han liiiige igennem en optagelsesprøve til MGK i Aalborg og vi krydser så meget fingre for at det går godt den dag især. Han er spændt, øver sig og skal nok blive klar til at yde sit bedste. Går det ikke i år, så må han prøve igen næste år er vores udgangspunkt.

 

God søndag.

Du kan måske også lide

Ingen kommentarer

Skriv en besked