Hudpleje og dufte Hverdagen

M2 Beauté Pearl and facial Nano Spray.

24. marts 2017
M2 Beauté serum

 

Jeg har forkælet mit ansigt med den vildeste følelse af velvære, selvom det man får på huden, næsten ikke kan ses når det sprayes ud i luften. M2 Beauté Solutions Pearl & Gold Facial Nano Spray er noget af det mest usynlige jeg har prøvet og alligevel med max lækkerhedsfaktor.

M2 Beauté Solutions Pearl & Gold Facial Nano Spray er et laaangt navn, men der er også lavet hele 3 forskellige varianter af Ultra Pure Solutins i serien, og denne her er altså den med rigtig guld i bla. Vi har tjekket, min detaljedygtige datter og jeg, om det virkelig er rigtigt, og det er det :). Guld aktiverer cellefornyelsen og giver huden en smuk udstråling, skriver folkene bag produktet.

Denne Nano Spray benyttes på tør ren hud og før anvendelse af serum, creme og plejeprodukter fx hver morgen. Når man forstøver produktet på huden, skal du huske at lukke øjnene og mund og blot nyde den milde støv af bitte små dråber der fordeler sig på ansigtet. Helt vild oplevelse af forkælelse for ansigtet. Den absorberes lynhurtigt og du er nu klar til næste trin i din daglige rutine. Hvis du trænger til lidt opfriskning i løbet af dagen, så kan man sagtens bruge den her også, for at opnå øjeblikkelig opfriskning. Jeg har testet over 4 uger nu og er pænt begejstret for den.

Pearl and Gold Facial Nano Spray beskrives fra firmaet bag, som et produkt der optimerer til strålende hud. Den giver ansigtet en glødende udstråling og kompenserer for evt uregelmæssigheder mens den virker en smule lysnende på pigmentforandringer. JA tak siger jeg, for selvom jeg har der fint med at være en kvinde der har grånistret håret, så irriterer pigmentpletter mig til gengæld meget.

 

 

Min hud føles tør især efter frokosttid og her bruger jeg Nano Spray, som en opfriskning ovenpå min makeup. Den er skøn kølende og jeg har på ingen måde oplevet at makeuppen bliver påvirket af det. Herligt siger jeg bare.

Jeg har brugt den flere gange til en lille luksus hjemmebehandling som øjenkompres, hvor jeg har sprøjtet produktet ud på et lille stykke gaze og lagt på. Skøn luksusfølelese.

Virker det så ? Kan det ses tydeligt ? Jeg må indrømme at jeg var skeptisk, men man oplever øjeblikkelig følelse af velvære, at huden ligesom stråler og man ranker sig lidt ekstra op med et stort smil. Jeg var enormt skeptisk overfor firmaets M2 Beauté Eyelash Activating Serum i sin tid, men efter at have set på veninder og andre på Instagram opnå de smukkeste lange vipper, så er jeg ikke i tvivl om at den serum virker og dermed at firmaet M2 Beauté også her må have lavet et super produktet der virker.

Produktet kan bla købes på firmaets hjemmeside her og hos Magasin her og koster 750kr.

 

Produktet er givet mig i gave fra firmaet til at teste, men holdningerne mine.

Du kan måske også lide

Ingen kommentarer

Skriv en besked