Autisme Boganmeldelse

Når gode mennesker handler ondt.

2. marts 2017
Når gode mennesker handler ondt

 

 

“Når gode mennesker handler ondt” – skrevet af Dorthe Birkmose.

Dorthe Birkmose er psykolog og har skrevet et mesterværk af en bog om et meget tabubelagt emne: Forråelsen. Hendes fokus i bogen er om ondskab i omsorgsfagene som fx i faggrupperne pædagoger, sundhedspersonale mm, men forråelse sker også i mange andre faggrupper som fx socialrådgivere, skolepsykologer, lærere, fængselsbetjente, politi og mange andre faggrupper der har med mennesker at gøre som behøver og er afhængige af støtte, vejledning og/eller hjælp.

 

Hvor Dorthe definerer ondskab som den handling at gøre andre ondt, er forråelse i bogen beskrevet som en proces, hvorigennem mennesket bliver tiltagende råt, brutalt, koldt og kynisk i sine tanker og herigennem i stand til at handle ondt. Dette kan udspille sig ganske diskret uden at der behøves at blive brugt bandeord eller slag. Allerede her er det centralt for mig, at få defineret hvad der menes med “at handle ondt”, da jeg de sidste mange år i samarbejdet med Forvaltning og skole har mødt fagpersoner der gang på gang har hævdet, at det har “handlet for at hjælpe barnet eller familie”, hvor vi har oplevet virkeligheden helt modsat: at de har krænket og handlet ondt.

 


»For fagprofessionelle, der er ansat til at hjælpe, udvikle og drage omsorg for andre mennesker, er det enormt angstprovokerende at tænke på, at de kan komme til at ydmyge, krænke eller handle ondt. Det strider imod omsorgsarbejdernes selvforståelse som nogle, der gør gode ting for andre, og derfor reagerer mange med vrede eller benægtelse. Eller de bliver kede af det, fordi de bliver klar over, at de faktisk har stået i situationer, hvor de har gjort skade på andre,« siger Dorthe Birkmose.
Præcist her kan jeg som borger og forælder til et barn med funktionsnedsættelse hente viden til at forstå hvad der gør, at tidligere samarbejdspartnere har reageret med fornægtelse og vrede, når jeg har konfronteret dem med fakta om deres onde handlinger. Kapitlet i bogen går i dybden med de mange komplekse forhold der er i spil, når der sker forråelse. Jeg er blevet klar over, at det ikke behøves at være pga manglende faglighed hos personalet alene, men at det også kan være pga gruppens sammensætning og sociale samspil fra krænkernes side, der er med til at de handler ondt.

 

 

Som nyuddannet lærer kom jeg i en specialklasse med børn som havde diagnoser indenfor autismespektret og ADHD/ADD. Jeg blev taget rigtig godt imod af mine nye kolleger som på alle måder virkede som gode mennesker. Når det kom til det pædagogiske og valg at strategier i den daglige skoledag for eleverne, oplevede jeg til gengæld metoder som sled i mig og gav mig både “ondt i maven og psyken”. Jeg oplevede fx at når en elev reagerede med at flygte fra sine opgaver fysisk, eller slå i afmagt, så blev der sat et stort X ud fra barnets navn på en stor tavle i klasselokalet som alle børn og voksne kunne se. Når der var 3 eller 5 krydser blev barnet straffet med at computertiden for barnet, der hvor barnet havde behov for ro og afstressning, blev helt fjernet i en periode. Jeg kunne slet slet ikke være i den pædagogik, men følte mig grøn og nyuddannet så jeg tvivlede også en smule på mig selv. Heldigvist var mine kollegaer positivt indstillet på at lytte til mig, da jeg forklarede dem, hvordan jeg oplevede dette system og foreslog det modsatte, hvis de overhovedet ville registrere adfærd: at lave krydser i en diskret bog om det gode der var lykkedes hver dag og alle børn skulle have registret noget godt hver dag. Den negative adfærd måtte istedet ændres ved indsigt og reflektion først.
Imidlertid var det ikke det eneste pædagogiske imod mit syn på værdig pædagogik overfor børn, så jeg fik mere og mere behov for at få ændret noget på pædagogikken eller forsvinde derfra. Det sidste blev løsningen. Kollegaerne var stadig gode mennesker i min optik og præcist dette dilemma skriver Dorthe om i bogen.

 

Bogens kapitel 5 “Kampen mod forråelse begynder hos os selv” tager fat i kerneområdet : Hvordan bekæmper vi det her? Hvad kan man selv gøre både som ansat pædagog, socialrådgiver, SOSU-assistent mfl for at få det stoppet?
På FB læste jeg i denne uge et opslag i mit netværk om en voksen kvinde, som var i praktik på et opholdssted for unge med autisme. En beboer havde særdeles vanskeligt ved, at arbejde eller modtage hjælp fra en bestemt gruppe af personalet og gik i panik og affekt hver gang dette skete. Hun blev som praktikant vejledt i at gå direkte i konfrontation med denne sårbar unge beboer og “nedlægge” med tvang, så vedkommende “kunne lære at det var hende som bestemte”. Praktikanten havde det moralsk rigtig dårligt med det her og bad om sparring i hendes netværk. Hun følte sig klemt da hun var grøn og uerfaren praktikant. Hun havde talt med personalet om at det var imod hendes værdier, men på den anden side havde hun også sin egen lille bitte tvivl samt brug for at denne praktik skulle gå godt for at komme videre i sin uddannelse uden yderligere forsinkelser og “problemer”. Et rigtig dumt dillema som hun heldigvist løste fornuftigt da hun havde fundet sine egne ben og stod fast på dem.
Kapitel 5 giver mange tankevækkende eksempler på hvad der kan ændre at forråelse udvikler sig i yderligere negativ retning.

Dorte Birkemose har skrevet en bog som jeg på alle måder er fan af. Den er for det første meget velskrevet i et let forståeligt sprog, men samtidigt godt underbygget med teori og videnskab. Emnet er tungt og sørgeligt, men så utroligt vigtigt at få fokus på også overfor os som har været udsat for forråelse mange gange og med store konsekvenser for familien.

Du kan købe bogen i de fleste boghandlere og fra Syddansk Universitetsforlag her til knap 300kr. KØB den, læs den og reflekter er mine bedste anbefalinger til dig som læser med. Det er en af de vigtigste bøger på markedet disse år.

 

Tak til Syddansk Universitetsforlag som har sendt mig bogen.

 

Du kan måske også lide

Ingen kommentarer

Skriv en besked