Brød Søde fristelser

Svigermors fastelavnsboller med kardemomme.

17. februar 2017
Fastelavnsboller

 

 

Intet slår min svigermor Lis’ fastelavnsboller. Jeg siger det bare. De er luftige og smager himmelsk med et drys af kardemomme i dejen og fyld af creme. Fyldet bliver her i huset ofte med fx marcipan, syltetøj eller prøv med Nutella.

PRØV dem og du vil ikke fortryde. Bag evt. dobbelt portion, for de kan sagtens fryses, så du har til en kop kaffe eller the en anden dag. Jeg har denne gang bagt af Finax økologisk hvedemel og dejen blev dejlig elastisk og luftig, så mine bedste anbefalinger herfra. Nogle gange kan økologisk mel have en lidt mindre hæveevne syntes jeg, men den her er god.

 

Opskriften til 20 fastelavnsboller kommer her:

150 gr. smør smeltes med

3 dl sødmælk til det er lillefingervarmt

50 gr. gær røres ud i væsken og derefter tilsættes

1 tsk. kanel

1 tsk. kardemomme

1/2 dl sukker

1 æg

650-750 gr. Øko mel fra Finax æltes i dejen alt eger hvor stort et æg du har brugt

 

Dejen røres sammen så den kan holde formen, men stadig er blød.

Sættes til hævning ca. 20 minutter og imens laver du cremen:

1 æg

1/2 dl. sukker

1/2 dl. mel

piskes let sammen i en skål og tilsæt

1 tsk. god vaniliesukker samt

2 dl. sødmælk. som piskes med

Væsken. Det hele varmes op i en lille gryde under konstant omrøring til det

har kogt i 2-3 minutter.

Sættes derefter straks på køl.

Når dejen er hævet færdig deles den i 2 og hver portion rulles den ud på et meldrysset bord,

til de hver måler ca. 50/60 cm x 20/25 cm. Hver portioner skæres midt på langs og

derefter deles lodret så der ialt bliver 10 firkanter ud af hver portion (20 fastelavnsboller).

Hver lille firkant dej tildeles en spsk. creme ( eller syltetøj, marcipan, Nutella ) og pensles

med et sammenspisket æg på alle 4 kanter. Tag fat i de 4 hjørner og klem dem let sammen, mens

du tager de 4 nye “flapper” og klemmer med med. Der fremkommmer en lille pose næsten, som du

klemmer sammen så indholdet bliver inde i fastelavnsbollernw under bagning.

Vend fastelavnsbollerne så den bunden står på pladen og den fine glatte overflade vender op ad.

 

Fastelavnsbollerne efterhæver ca. 15 -20 minutter mens ovnen opvarmes til 200 grader. Fastelavnsbollerne bages midt i ovnen ca. 13-15 minutter.

 

Afkøles på en rist og pyntes med glasur og pynt efter humør og hvad er nu gemmer sig i dine skuffer.

Så er du klar til at hygge med en kop the, kaffe og dele med familie og venner hvis du får nogle i overskud :).

God weekend

 

Indlægget er delvist sponsoreret af Finax.

 

Du kan måske også lide

Ingen kommentarer

Skriv en besked