Autisme Hverdagen

Standpuktskarakterer i Folkeskolen

9. januar 2017

 

 

Det er den tid på året. Tiden hvor vores børn vægtes og vejes af skolens lærere og vurderes for deres daglige indsats eller viden. Her ligger præcist et stort dillema: Er det barnets faglige niveau der skal vurderes i Standpunktskarakteren eller er det præstationen i det daglige , fremmøde på skolen, afleveringer i matematik eller en stille elev der ikke kan eller tør tale i plenum der indgår i vurderingen? I disse dage får jeg en del henvendelser fra forældre der sidder med børn der er ulykkelige efter at have modtaget karaktere der ikke afspejler det skolen udtaler om barnets faglighed.

Jeg er selv læreruddannet og det samme er min mand og vi kender godt til sætninger som “Han får 02 i Standpunktskarakter, for han siger aldrig noget i timerne, så jeg kan ikke vurdere ham til mere!” Eller “Hun har haft så meget fravær i dette skoleår, at vi ikke kan bedømme hende desværre, så det bliver 00 i Standpunktskarakter selvom vi godt ved, at hun kan meget mere fagligt.” Dette er IKKE lovligt i forhold til de retningslinjer der er givet fra Undervisningsministeriet her

 

Jeg har tidligere skrevet om dette på min Instagram da vi selv var igennem et anstrengt forløb om ændring af karaktererne pga lavt fremmøde i skolen og stille elev, men det nytter at holde fast i hvad der står fra UVM herover og henvise til dem igen og igen og igen. Man kan sagtens ringe til UVM selv som forælder og skolerne kan ringe dertil. Kæmp for jeres børn på også dette punkt, for Standpunktskaraktererne betyder en del for at komme ind på fx gymnasiet idag og for de andre årgange betyder det i allerhøjeste grad også at barnet skal føle sig set og mødt på præcist det faglige niveau det er hos sine lærere i hverdagen.

 

Du kan måske også lide

Ingen kommentarer

Skriv en besked