Autisme Hverdagen Jul

Autismevenlig juleaften i vores familie

22. december 2016

December måned er ikke altid Autismevenlig. Rutinerne laves om for mange både hjemme og i skole. Der er julekalender der skal åbnes måske , der er julepynt i huset som “larmer” for sanserne, julemusik i radioen, alle snakker om julegaver og julefrokost og julebesøg osv osv. Det kan skabe stor stress og tilmed angst hos mange og især mennesker med fx autisme er ekstra pressede sådan en måned. De holder nemlig særdeles meget af Hverdagen uden forandringer . Der er et stort socialt Press i december.

Vi kan som forældre gøre rigtig meget for at hjælpe vores børn eller pårørende til en mere fredelig Juleaften. Ved at lytte til de mennesker som er berørt eller belastet af den uro der hersker i huset sådan en dag , og dagene op til, kan vi afkode hvad der skal til for at skabe en bedre ramme til at holde fælles Jul.  Ofte kommer dette spørgsmål op i grupper på FB om hvordan vi dog hjælper barnet med at holde Jul så andre også kan være i det.  Der er mange forskellige måder at gøre det på, men jeg  vil her fortælle om hvordan vi gør det.

Ønskelisten er i meget god tid udformet med præcise links fra barnet, til præcist det der ønskes. Da barnet var mindre klippede vi ud fra reklamer og så derefter tingene IRL for at se hvad det egentligt var og kunne. Det gav mere sikkerhed i ønskelisten for giveren også. Der skal ikke laves om på farver eller modeller i det, da selv de mindste detaljer kan have stor betydning for om gaven bringer glæde. Så vær omhyggelig med at købe efter det der står eller forklares. Listen kan på en måde opfattes som en bestillingsliste, og det er helt OK hos os, for så ved vi at glæden til Juleaften er langt større og tryg. Jeg glædes mere over at give en forudsigelig gave til mine børn, end en uforudsigelig gave der giver stress og måske utilpashed hos modtageren.

Gaverne kan skabe ubehag af mange årssager:

  • Bekymring om man får det man ønsker sig eller det som andre syntes man skal blive glad for.
  • Bekymring og stress hvis pakken skal byttes fordi den måske er itu eller “forkert”.
  • Hvordan skal man reagere når andre kikker på den gave man pakker ud ? Hvad forventes der at fx glædesudbrud eller hvad gør man med sin frustration ?
  • Utålmodighed og måske vanskeligheder ved at åbne sin pakke rent motorisk. Mange pakker med fx legetøj er sat sammen med 1.000-vis af lukninger bag på kassen, før man overhovedet kan se sin gave næsten.
  • Usikkerhed om hvordan man så rent faktisk kan lege eller bruge de gaver man har ønsket sig.

Hos os er gaverne ikke pakket ind i snydeæsker med anden størrelse eller mærkater uden på end det indhold gaven rent faktisk er hos barnet. Så ingen perler pakket ind i en stor kasse fra fars nye løbesko ! Det giver tvivl og utryghed at se sådan en gave pakket ind under træet, for barnet ved godt hvordan en skotøjsæske ser ud og hun har bestemt ikke ønsket sig sko og tør måske derfor ikke åbne den pakke. Det kan udløse utryghed , stress og nedsmeltninger. Respekter at barnet ønsker forudsigelighed og at indholdet svarer til indpakningen. Nogle børn med autisme bryder sig ikke om at gaven er pakket ind overhovedet  eller højest i gennemsigtigt cellofanpapir. Respekter det og bring glæde sådan en aften. Aftale i flere dage i forvejen hvordan det skal være og var OB’s på at det kan ændre sig til endnu mere forudsigelighed helt op til dagen. Vær flexibel og positiv.

 

Struktur og forudsigelighed er godt for de fleste børn og mange kan undgå overopkørte børn der næsten græder inden der sidst på aftenen e-n-d-e-l-i-g skal danses om juletræ i måske l-a-n-g tid inden de så får deres gaver. De er så udmattede og trætte når de endelig kan få lov til at lege med dem, at hele hyggen nærmeste er gået fløjten. Lav en plan, tegn og fortæl og hæng den op i stuen så alle kan se den.

 

Julemiddagen planlægges på en seddel og forklares eller hænges op dagen før med barnet. Det giver ro og tryghed. Vi har en plan der hedder spisning på helt samme tidspunkt som i det daglige til aftensmad. Det kan nemlig være svært at omstille sig til at det ændres også, både i hjernen men også at få lyst til mad når tingene ændres. Der aftales hvad der skal spises af mad og en plan B , hvor vi skal sidde ved bordet, hvordan det er pyntet eller undlad pynt helt, hvilket porcelæn evt og om der er lys på bordet som måske lugter lidt af stearin.

 

Dansen om juletræet planlægges også dagen før. Vi har en aftale om at vi vælger to sange hver vi vil synge og man bestemmer selv om man vil gå med rundt om juletræet eller sidde ned. Man bestemmer også selv om det er rart at holde hinanden i hånden , for det er bestemt ikke rart for alle. Andre kan måske bedre lide at holde en bamse eller et bånd imellem. Respekter det og julen bliver så meget mere hyggelig for alle. Det kan være forskelligt hvad der magtes selve Juleaften så vi retter ind efter hvad der er af overskud når det er.

 

Åbning af gaver sker hos os på den  måde at børnene åbner en selvvalgt forudvalgt pakke hver, når der er sunget et par salmer. Da de var yngre fik de pakker allerede om eftermiddagen. Efter endnu nogle sange deles alle pakkerne ud af børnene, for det har de valgt at gøre sammen, og vi sidder hver især med vores pakker omkring os og åbner alle op på en gang.

Jeg har altid selv syntes det er enormt ubehageligt at andre ser på min reaktion når jeg pakker en gave op. At andre ligesom måler og vurderer mig og min reaktion over deres gave. For meget fokus og for meget spil for galleriet nogle gange. At åbne pakker op for sig selv kan være den ultimative gode juleaften for nogle og respekter det. Det betyder jo ikke at vedkommende ikke vil dele sin glæde over at få gaver, men at vedkommende har brug for ro til at pakke op. Nogle år har det været sådan her i huset og senere på aftenen er pakkerne så blevet båret ind i stuen til vi andre så der kunne fortælles og glædes over dem i fællesskab, andre gange er de blevet på værelset og først åbnet flere dage efter juleaften. Respekter det. Juleaften handler ikke om at diktere andres glæde, men om at rumme hinanden.

 

At sige Tak for en gave er ganske let og naturligt for de fleste. For nogle mennesker med fx autisme er det uendeligt svært. Især hvis gaver ikke var som ønsket og forklaret ( fx hvis man har ønsket en LEGO bil og får en LEGO lastbil istedet ) Giver kan blive noget så skuffet over ikke at få Tak, når nu man har købt den her gave, men man er nød til at respektere at modtageren altså ikke er så taknemmelig fordi det ikke opfyldte ønsket og derfor kan udløse frustration, ked af det og ligefrem vrede eller gråd. Det betyder ikke at barnet er utaknemmelig, slet ikke, men det betyder at det der var ønsker og forventet ikke blev opfyldt. Der er en stor forskel. Her i huset er det ikke et krav at man går rundt og giver krammere og tak for hver enkelt gave, men der opfordres kraftigt til det og respekteres til fulde hvis det ikke lykkes. Plan B er hos os at man højt siger Tak for alle gaverne …så alle kan høre det ;).

 

Vi overvejer selvfølgelig hele tiden at tage hensyn til alle i familien så godt det nu er muligt indenfor de rammer vi har. Vores erfaring er at ovennævnte giver dejlig RO for os alle faktisk og at ingen tager skade af lidt ekstra struktur. Vi andre i familen kan sagtens modtage gaver der er pakket skørt ind, ikke ønsket osv og det giver den fordel at barnet kan se og få erfaringer med at sådan har andre det og det er også helt Ok.

 

Lyt til jeres familier I holder Jul med. Forældrene kender børnenes bedst uanset om der er en diagnose eller ej, så døm ikke andre på at være for “forkerte på den omkring det at holde Jul” blot fordi  de måske gør det på en lidt anden måde end der forventes af familien Danmark normalt. Lyt især til børnene og vid at de altid gør deres bedste, også Juleaften og hele december med alle dens udfordringer for mennesker med autisme især.

 

Glædelig Jul 🙂 herfra mig

 

 

 

Du kan måske også lide

1 Kommentar

  • Besvar Pia Nielsen 30. november 2017 at 9:44

    Hvor er det godt skrevet☺️ Rigtig god jul

  • Skriv en besked