Follow:

Det bedste af det bedste er Phillip B – også mod hårtab.

 

Philip B er en lækker serie af shampoo og body wash, conditioners, olier, bodycare og anden styling, som jeg første gang stiftede bekendtskab ved hos min lokale frisør for 6-7 år siden . Ren luksus simpelthen. Jeg har som så mange andre været igennem skrapkure med medicinsk shampoo på recept fra hudlægen, hvilket stopper kløe i en periode, men også efterlader håret helt stift som hø og mat og livløst. Det er No Go når man ønsker at se velplejet ud i min optik. Personalet ved min frisør forgudede produkterne fra Philip B, fordi mange af dem oplevede at deres ellers udtørrede eksemramte hænder, fra daglig brug af div kemikalier i shampoo og stylingprodukter i salonen, pludselig helede op. Hænderne blev hele og fine i huden igen ved brug af Philip B og kløen forsvandt! 

Philip B er kendt verden over som et rigtigt luksusprodukt, og det skyldes især det unikke udvalg af rene råvarer samt brug af essentielle olier, der bruges til produktionen. I 1992 hittede Phillip B med sit første produkt, Rejuvenating Oil og hans produkter er idag kendt over hele verden.

Jeg har i perioder en svært ramt hovedbund med eksem og psoriasis, som desværre også betyder en del hårtab. Når min hovedbund klør, bliver ekstra tør eller irriteret, så mister jeg hår i store totter, som om jeg var inde i en ammeperiode da børnene var nyfødte. Det er enormt frustrerende både at klø i hovedbunden men også at miste hår. Den bedste kur er gode plejeprodukter og her kommer Philip B ind i billedet:

Denne her er hele grundlaget for en sundere hovenbund for mig i de perioder hvor den er hårdt prøvet også:

Philip B Anti-Flake Relief Shampoo
Ideel mod psoriasis og skæl eller balancering af tør eller fedtet hovedbund. Den dufter ret friskt af Tea Tree Oil og Salvie, men er også tilsat beroligende zink og stenkulstjære hvilket nedsætter hovedbundens kløe og fremmer heling af evt sår. Jeg lader den sidde i det våde hår, med et håndklæde omkring, i omkring 10-15 minutter imens jeg fx tager en ansigtsmaske på eller fikser fødderne. Det giver øjeblikkelig lindring af kløe i hovedbunden i lang tid efter badet, når  jeg bruger denne shampoo. Jeg har en fornemmelse af at hele hovedbunden letter som en befrielse, når jeg har brugt denne her Anti-Flake.

 

PHILIP B Lovin ‘Leave-in Conditioning Crème kan bruges på 2 måder: 

  • Efter hårvask masserer jeg en smule balsam ind i det våde hår, skyller let under bruseren, frottérer håret og sætter det, så håret føles spændstigt,silkeblødt og skinnende flot. Ikke noget mat stift kedeligt hår som med receptshampoo.
  • Man kan også vælge at massére en smule balsam ind i frotteret hår og lad det sidde i for at opnå en mere intensiv plejende virkning.

Der er lidt henna i produktet for at give håret glans, kamille, nælde og aloe giver ekstra fugttilførende beskyttelse af håret. Denne skønne  duftende conditioner bevirker, at farven holder længere uden at håret føles tungt. Win-win simpelthen.

 

 

 

PHILIP B Rejuvenating Oil har jeg købt igen og igen, ligesom Anti-flaske, igennem årene. Det er en velduftende blanding af basisolier og essentielle olier, der trænger dybt ned og lindrer , fornyer og genopretter hårets elasticitet.  En rigtig god intensiv behandling til hår og hovedbund der nøje kopierer hovedbundens eget naturlige talg. Den er LÆKKER og opfrisker hårfarvens glød, samtidig med at grå hår, sølvglimt og udvoksninger sløres. 

Dette er olien, der startede hele eventyret for Philip B , og du vil kunne se og føle resultaterne fra allerførste behandling, er jeg helt sikker på!

PHILIP B Katira Hair Masque har jeg også købt igen og igen, ligesom Anti-flaske øverst, fordi den er en hårmaske, der lyn hurtigt genopbygger tyndt ødelagt hår og blødgør genstridigt, tørt kedeligt hår. Hvem står ikke med en kedelig manke i perioder efter massiv brug af fx stylingprodukter? Jeg har brug for den både i sommerhalvåret  efter mange timer ude og i perioder hvor jeg må ty til mere medicinsk shampoo.Et produkt, der er super enkelt at bruge; Massér en lille håndfuld i håndklædetørt hår og red godt igennem. Lad produktet sidde mindst 2 min – eller gerne natten over.

Du kan købe Philip B i mange webshops samt fysiske butikker som fx Magasin. De findes i rejsestørrelser og det er en oplagt måde at prøve produkterne på,  hvis man er en smule i tvivl om hvilke der er bedst til ens behov. Det kan være svært at vælge for udvalget hos Philip B er stort. Produkterne er givet mig i gave til test ( på nær masken) men erfaringer og holdningerne helt mine egne.

 

Share